Fajr 06:32 | Shuruq 08:25 | Dhuhr 12:21 | Asr 13:55 | Maghrib 16:15 | Ishaa 18:02 (Mere...)

Pressemeddelelse vedrørende angreb i Frankrig, Tunesien og Kuwait

Skrevet af DIT, Medie- og politikudvalg den .

Det er på tide at tage afstand.

Nu mindre end et døgn siden angrebet i Frankrig, Tunesien og Kuwait er det på tide at tage afstand. Uskyldige liv er igen gået tabt, og atter synes dette at være uden nogen gyldig grund.

Familierne til de efterladte må være i chok og sorg. Og der er ingen tvivl om, at dette må være kommet bag på de fleste. Herunder også danske muslimer og deres respektive organisationer. Lige så snart den første nyhed om angrebet i Frankrig tikkede ind på nyhedsskærmene, har mangen en muslim helt sikkert haft en urolighed og nervøsitet, der manifesterede sig initielt ved tanken og frygten, om at det skulle være folk med en muslimsk baggrund, der stod bag. Som timerne skred frem, viste det sig, at angrebet i Frankrig ikke var enkeltstående, men i tilslutning hertil kom angrebet i Kuwait til en fredagsbøn i en moske samt angrebet i Tunesien.

Til morgen kunne man tillige høre om, at et angreb i London også var blevet afværget. De obligatoriske terrormærkater er allerede blevet påklistrede og trods, at der hersker en del usikkerhed om de skyldige, og om der er en relation mellem de forskellige angreb, da er det blot den sædvanlige autonome reaktion, der finder sted, når et angreb på nogen måde kan knyttes til forvirrede og forstyrrede personer, der måtte have en islamisk baggrund.

Det mest relevante i denne sammenhæng for en almindelig dansk muslim er ikke, hvordan nogle kan retfærdiggøre sådanne handlinger i Islams navn, eller om hvorvidt der ligger noget mere under overfladen, som vi ikke lige kan gennemskue. Men det er påfaldende og endda besynderligt, hvor tavse de danske politikere har været i forhold til den sædvanlige afstandskræven af danske muslimer fra sådanne handlinger.

Konstituering af den nye regering optager vel nok de fleste politikere, men vel ikke i sådan et omfang at man grundet travlhed per se ikke har konfronteret de muslimske organisationer og bedt dem om at tage afstand fra hændelser, som ikke har noget med deres religion at gøre, da Gud er Den Mest Barmhjertige, Tilgivende, Overbærende og Kærlige og derfor ikke sanktionerer, at uskyldige liv går tabt.

Og når politikere og andre meningsdannere af det sædvanlige korps af afstandskrævere ikke har været i aktion denne gang, er der en god grund hertil. Netop fordi muslimske liv også er gået tabt. Og endda i en moske. Uskyldige muslimske liv. Og netop at bede danske muslimer om at tage afstand vil udstille det kolossale hykleri hos disse meningsdannere, da man jo ikke kan bede en muslim om at tage afstand fra, at uskyldige mennesker herunder muslimer blev dræbt. Det vil sige, at den eneste plausible årsag til at man ikke har bedt muslimerne om at tage afstand, skyldes det faktum, at muslimer blev dræbt. Spørgsmålet, der næsten kan råbes ud af ens lungers fulde kraft er: Hvorfor skal muslimske organisationer så ved andre tilfælde tage afstand, når de folk der dræbes har en anden religion eller er areligiøse? Et spørgsmål der desværre til dags dato ikke kan besvares tilfredsstillende.

Derfor er det i dag på tide at tage definitivt afstand.

Vi tager afstand fra at skulle kræves en afstandstagen fremover, da danske muslimer ikke vil defineres af at skulle tage afstand og dermed give arvesynden videre til de kommende generationer af danske muslimske børn og deres børn.

Vi tager afstand fra det åbenlyse hykleri, når man beder muslimer om at tage afstand fra noget, de intet har at gøre med eller kan relateres til, trods at antallet af afstandstagener ikke længere kan tælles.

Vi tager afstand fra, at man er direkte uansvarlig i sin politik og til skade for Danmark ved til dags dato ikke at have haft en seriøs og objektiv analyse af årsagen til, hvorfor sådanne hændelser opstår.

Vi tager afstand fra, at når tusinder og atter tusinder af mennesker dør, at man da ikke tager afstand, trods at man direkte ved ens krigsmageriske udlandspolitik kan føres til ansvar eller indirekte ved ens manglende ageren ved passivt at se til.

Vi tager afstand fra at skulle forholde os negativt til Islam, da Islam netop tages som et gidsel i denne situation, mens den i virkeligheden er uskyldig og fri fra sådant, da den tilbyder kærlighed og et liv i Det Hinsides for den, som er oprigtig.  

DIT, Det Islamiske Trossamfund