Fajr 06:33 | Shuruq 08:26 | Dhuhr 12:21 | Asr 13:54 | Maghrib 16:14 | Ishaa 18:00 (Mere...)

De artikler, som wakf.com bringer under sektionen Nyheder er taget fra danske aviser og afspejler ikke nødvendigvis DIT's holdninger.

Omstridt imam tager til genmæle

Skrevet af ritzau den . Sendt til Nyheder

Imam Shahid Mehdi tog i går til genmæle over for både mus-limer og presse. Blandt andet trak han tidligere ud-talelser om letpå-klædte kvinder til sig.

Som led i Det Islamiske Trossamfunds nye strategi om åbenhed og dialog stillede en omstridt imam, Shahid Mehdi, i går op til debat i moskeen på Dortheavej i København, hvor han tog kraftig afstand fra uligheder mellem mænd og kvinder, tvangsægteskaber og overgreb på kvinder.

Forud for debatmødet understregede Shahid Mehdi sine synspunkter over for de 300-400 fremmødte muslimer ved fredagsbønnen.

– Islam giver respekt og rettigheder til både mænd og kvinder. Der er ikke forskel på mænd og kvinders værd. I har brug for hinanden. I kan ikke komme uden om det. Koranen er blevet sendt til både mænd og kvinder. Vi tror på, at mænd og kvinder har lige rettigheder, og mænd skal for eksempel ikke have mere i løn end kvinder, som det sker nogle steder, sagde han til forsamlingen.

– Der er kun forskel på folk i deres gudsfrygtighed. Målestokken er gudsfrygtigheden, og kun Gud kan måle dette, sagde Shahid Mehdi.

Han indrømmer, at han trådte gevaldigt i spinaten, da han på tv udtalte sig om forholdet mellem slør og voldtægt, men føler sig dog misforstået.

– Jeg er dårlig til at formulere mig på dansk og kunne ikke på den korte tid i tv uddybe min mening rigtigt. Jeg respekterer kvinder, men kom til at sige noget forkert, siger Shahid Mehdi og håber, at han med sine udtalelser fredag har gjort klart, at han respekterer kvinden, ligegyldigt hvem hun er, og hvordan hun ser ud.