Fajr 06:30 | Shuruq 08:22 | Dhuhr 12:22 | Asr 13:58 | Maghrib 16:19 | Ishaa 18:05 (Mere...)

Tyskland, voldtægt, chikane og Islam

Skrevet af Medie- og Politikudvalg den .

De seneste par dage har vi været vidner til, at der er dukket sager op om seksuel massechikane af kvinder, der er samlet til større arrangementer, koncerter eller festligheder. Der bliver omtalt tilfælde i både Sverige og Danmark efter hændelserne i Køln og Hamborg. Chikanen er angiveligt udført af alkoholpåvirkede mænd primært fra Nordafrika, samt mænd fra Mellemøsten og Asien. Chikanerne er foregået i store grupper, hvor mændene omringer kvinderne og tvinger sig adgang på forskellige vis til at udføre forskellige overgreb herunder voldtægt på disse sagesløse kvinder. Hvor mange det drejer sig om, kan være svært at dokumentere, idet der løbende kommer flere meldinger ind. Men der er ingen tvivl om, at stærke kræfter (læs PEGIDA) til enhver tid vil se det som en mulighed for at puste lidt mere til ilden. Sådanne hændelser kan gøre og har gjort, at vi kaster os ud i et følelsesladet angreb på alt, der kan minde om en migrant eller flygtning. Her må vi afvente bevisførelsen og den retslige proces, hvis vi skal handle civiliseret og ikke som et kobbel hunde med rabies og i lynchstemning.

Fra forskellige kommentatorer lyder der det sædvanlige mistænkelige og hysteriske udfald med, at det jo må være, fordi de alle kommer fra muslimske lande. Det er Islam her, der bliver problematiseret som primus motor for denne slags afskyelige og vederstyggelige handlinger - endnu en gang. 

Den islamiske retslære er ganske klar, hvad angår disse - for ethvert anstændigt menneske - frastødende og uacceptable overgreb. Der er dødstraf for voldtægt uden mulighed for pardon, og for kvinden er der naturligvis ingen straf, da hun er ofret. Vores ærede Profet (Guds fred og velsignelser være med ham) sagde:

“Gud har undskyldt mit folk for de handlinger, de har udført som en fejl, grundet glemsomhed eller hvad de blev tvunget til” [1]

For de andre hæslige seksuelle overgreb vil der være en passende straf, som skal have en afskrækkende effekt. 

Flere af de berørte ofre forklarer endvidere, at overfaldsmændene var påvirkede af alkohol i gerningsøjeblikket. Alkohol er som bekendt forbudt i Islam og derfor kan der på ingen måde lægges et religiøst slør over de kriminelle gemene forbrydere, der udførte chikanerierne. Indtil videre er der kommet over 500 anmeldelser om grov seksuel chikane ind til det tyske politi i Køln. For at sætte det tal i relief, så oplevede Danmark tilbage i 2007, at 500 kvinder i den erhvervsaktive alder, hver dag blev udsat for seksuel chikane året rundt. 500 kvinder hver dag [2].  Fagforeningerne, som har kontaktet de berørte kvinder, bekræfter den stigende tendens.

 - Der er et dna i hele det danske samfund, hvor grundholdningen er, at seksuel chikane er et personalegode. Vi svæver i den vildfarelse, at tonen er rå, men hjertelig. Det skal vi have gjort noget ved, siger Jane Korczak, der også tror, vi kun ser toppen af isbjerget. [3]

Tilbage i 2014 blev Danmark udnævnt til at være europamester – ikke i fodbold – men i seksuel chikane af Det Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder. [4]

I USA er voldtægtsstatistikken således, at en kvinde bliver voldtaget på det groveste hvert minut. De amerikanske statistikker sætter Indien, som i øvrigt er underrapporteret, på en 3. plads, og det fortæller en del, set i lyset af de sidste par års bestialske gruppeovergreb på kvinder i Indien. [5]

To millioner flygtninge og migranter er kommet til Europa og af disse, er der registreret indtil videre 500 sager om grov seksuel chikane, og de er ikke nødvendigvis udført af den samme gerningsmand hver gang. Men for at komme de fortiede tilfælde til live også, så lad os runde tallet op til 1.000 tilfælde, eftersom Sverige ikke er så befolkningstæt som Tyskland, og Danmark ikke i den grad har modtaget nær så mange som hverken Tyskland eller Sverige. Bare et enkelt tilfælde af seksuel chikane er for meget og burde slet ikke eksistere, men lad os prøve at tage dette i et forholdsmæssigt perspektiv. De 1.000 tilfælde står for 0.05% af de to millioner flygtninge og migranter, der har nået Europas grænser. Kan den halve procent virkelig retfærdiggøre en masse-kriminalisering af disse to millioner mennesker Europa har lukket ind? Det strider imod al fornuft.

Samtlige tal ovenfor og eksempler fra Danmark og udlandet er fra tiden, før flygtninge og migranter for alvor begyndte at tage turen til Europa. Hvilken kultur taler vi om her? Det er ikke mellemøstlig, asiatisk eller for den sags skyld religiøs kultur, som vi har med at gøre her. Er det vestlig kultur? Er det vestlig kultur, når amerikanske fodboldhold gruppevoldtager cheerleaders eller når det sker som optagelsesritualer i lukkede universitetsloger? Er det indisk kultur, når flere kvinder i busser bliver voldtaget med deres liv som indsats? Er der overhovedet noget som helst kulturelt over voldtægt?

Det Islamiske Trossamfund i Danmark håber, at den danske regering vil tage disse tilfælde af grove overgreb alvorligt, fordi de må aldrig og skal aldrig finde sted i noget som helst samfund. Hvad kræver dette? Det kræver, at straffen for seksuelle overgreb opprioriteres højere end økonomisk kriminalitet. Når vi opdager, at mennesket har en større værdi end forbrugsgode i vores fællessamfund, så vil vi også formå at stoppe denne groft krænkende adfærd. Det hjælper ikke at pege på kulturer og religioner, fordi man har en politisk dagsorden. Det afsløres alt for tydeligt og alt for hurtigt. Her bør indvandrerpolitikerne stramme sig endnu mere an. I ræset efter anerkendelse og eksistensberettigelse er der ingen grænser for, hvor billigt disse indvandrerpolitikere vil sælge sig selv for at snakke imod deres ”egne” – rigtigt eller forkert - og direkte portrættere sig selv som de frelste over for den danske offentlighed, som gavmildt klapper dem på hovedet som en lydig labrador, der lige har adlydt ordren; apport!

At der kan være et problem, behøver ikke nødvendigvis at betyde, som meget nemt illustreret ovenfor, at hele ens egen kultur skal problematiseres eller at man skal massekriminalisere mennesker, der er på flugt eller migrerer. Det ville tværtimod hjælpe, hvis politikerne oprigtigt løste dette problem ved at statuere et eksempel med straf, der kan mærkes og ikke en straf, der kan opfattes som en belønning.