Fajr 04:07 | Shuruq 05:48 | Dhuhr 13:09 | Asr 17:05 | Maghrib 20:29 | Ishaa 22:03 (Mere...)

Interview om stening

Skrevet af DIT, Det Islamiske Trossamfund den .

Da der har været nogle spørgsmål fra muslimerne vedr. seneste interview om stening, skal hermed præciseres følgende: Det som vi er citeret for i artiklen er korrekt, men vinklingen er ikke vores.

 I en avisartikel bestemmer journalisten hvor mange citater, der medtages, og derfor belyses komplekse emner ofte ensidigt og uden de mange tilhørende nuancer og facetter.

Hvad der ikke er inkluderet, bl.a. i lyset af den misvisende overskrift er, at stening som en Hadd er der tekstuelt belæg for i sådan en grad, at der ingen tvivl må herske herom. At det også har fundet sted historisk set er også korrekt. Det går endda helt tilbage til Toraen og til Biblen, hvor det også er nævnt.

Hvad angår implementeringen af denne Hadd, så er det værd at bemærke først, at profeten (صلى الله عليه وسلم) ønskede ikke, at nogen blev stenet og dette manifesterede sig i at han i flere situationer vendte sig bort fra de, som kom for at blive stenet og han også afviste dem i mere end et tilfælde. Hans barmhjertighed og overbærenhed er der ingen der kan betvivle. Sekundært er betingelserne for udførelse af straffen hverken til stede i Danmark, noget andet vestligt land, endsige noget land i verden.

Derfor kan Det Islamiske Trossamfund ikke ønske nogen stenet nu eller i nogen anden hypotetisk tænkt situation.

Diskussionen om stening har kun et formål: at skabe mere mistillid til muslimer og give billedet af dem som latente farlige mennnesker, der blot venter på at de kan komme til at stene. Intet er dog længere fra sandheden.

I et tidspunkt hvor dødstrusler finder sted, da er det yderligere absurd, at man man pressens side stiller fiktive spørgsmål, der intet har med virkeligheden at gøre. Muslimerne bør ikke gå deres ærinde, ved at følge samme dagsorden og nu også begynde at diskutere emner, der ikke er relevante for dem, og nok aldrig bliver det i deres liv, da de ellers derved kan blive ved med at holde fast i fiktive hypotetisk tænkte scenarier, der blot har til formål at fastholde muslimerne i et skræmmebillede. Islams retfærdighed og barmhjertighed har kun til formål at gøre verden til et sted hvor sikkerhed, forsyning, retten til 'ibadah og velvære er prioriteret højere end noget andet.