Fajr 06:31 | Shuruq 08:23 | Dhuhr 12:21 | Asr 13:57 | Maghrib 16:17 | Ishaa 18:03 (Mere...)

#Metoo – Kvinders frihed i Danmark

Skrevet af DIT den .

I denne digitale tid hvor information flyder hurtigere rundt end nogensinde, er behovet for kritisk stillingstagen endnu mere påtrængende. Der er dog én nyhedsstrøm på globalt plan, der allerede har gennemgået den kritiske proces og som lige nu fortsætter ufortrødent, som et godstog uden bremser. Lige fra USA til Frankrig falder der skeletter ud af skabet i en sådan grad, at primært mænds - tidligere så urørlige karrierer - knuses med en sådan kraft, at selv de mænd der ikke er opdaget i deres chikane overfor kvinder, oplever depression, ængstelse og frygt.

Frankrig som bryster sig af at være en republik, der går ind for "frihed, lighed og broderskab" har en præsident, der karakteriserer det franske samfund som et "samfund, der sygt af sexisme" (1) . Gad vide hvad spejlet ville have svaret, hvis den franske nation spurgte sig selv oprigtigt, "lille spejl på væggen dér...". Hver 3. dag dør en kvinde i Frankrig af vold og 225.000 kvinder blev sidste år udsat for vold uden døden til følge. Mindre end en ud af fem kvinder anmeldte volden. Som en konsekvens ville præsident Emmanuelle Macron afsætte flere midler af til bekæmpelse af vold imod kvinder med forskellige værktøjer og deriblandt udstyre det franske radio- og TV-nævn med øgede beføjelse til at censurere produkter og medier, der promoverer vold overfor kvinder. Vi taler her om et land EU-medlemsland med en befolkning på 65 millioner!(2) Vi taler også om et land, der i den grad slår ned på friheden, ligheden og broderskabet overfor franske muslimers religionsfrihed – herunder retten til at klæde sig som man vil. Et europæisk demokrati der ikke kan finde ud af at behandle deres egne kvinder med oprigtig anstændighed uden seksuelle motiver for øje og udsætter dem for vold og med døden til følge for 1 kvinde hver 3. dag. Læseren bliver efterladt med en fornemmelse af, at artiklens skribent forsøger at sprede ”fake-news”.

Går vi bag om mediernes dækning – på internationalt plan - så tegner der sig desværre et tragisk billede, der vidner om en massiv undertrykkelse af kvinder i hele EU. I henhold til en undersøgelse publiceret marts 2014 af EU’s agentur for menneskerettigheder med fokus på vold imod kvinder er top tre Finland, Letland og Danmark – primært hvad angår partnervold. I disse tre lande oplever 30-39% af alle kvinder på den ene eller anden måde, fysisk vold fra deres partners side. Dette er kun hvad angår partnervold. Frankrig, Sverige, Storbritannien ligger i den næste række af lande, hvor 20-29% af kvinderne har været udsat for partnervold. Herindunder kommer også lande som Benelux-landene, Estland, Litauen, Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien.(3) I Frankrig, Sverige og Storbritannien har der været et massivt fokus på vold overfor kvinder. Der er ikke den faggruppe der ikke har været udsat for den uønskede chikane, der efterlader kvinder som de var et stykke gode, forbrugeren kan tage ned fra supermarkedshylden. De fysiske og psykiske ar, disse kvinder bliver efterladt med er en ting, men hvor mange flere der ikke melder volden grundet skammen og frygten for repressalier, efterlader et uforløst vidnesbyrd om et markant mørketal generelt i Europa.

#Metoo-kampagnen efterlader her i slutningen af 2017 ingen tvivl om omfanget af denne sygdom. De mørketal vil forblive mørke indtil videre, på nær for dem der efter flere år, formår at overvinde undertrykkelsen og skammen til at sige fra offentligt. Hvor ligger Danmark i hele dette billede af vold og chikane overfor kvinder? I henhold til undersøgelse fra EU lå Danmark i top tre og 80% af alle danske kvinder har oplevet chikane grundet deres køn. Det er tiltagende og en del af en generel tendens. Hvordan kan det være at Danmark ligger i top tre (2. pladsen) for vold og chikane grundet deres køn, hvorimod mediernes opmærksomhed har ikke været noget nær så massiv som i Frankrig, Storbritannien eller som i vores broderland Sverige? Det er et yderst interessant punkt, der efterlader flere spørgsmål end svar.

Er det fordi der i Danmark udøves en stærk form for social kontrol, der efterlader en kvinde stigmatiseret hvis hun siger fra overfor ”hygge”-chikanen?
Er det fordi kvinden ikke tør at stå frem, fordi hun ikke føler sig tryg overfor myndighedernes håndtering af hendes anmeldelse?
Er det fordi kvinden ikke vil sætte sin karriere på spil og hellere lade luftspejlingen bestå af frygt for, at hendes identitet som en fri, selvstændig og succesfuld kvinde krakelerer?
Er det fordi hendes omgangskreds udøver social kontrol i et sådant omfang, at hun bliver talt fra det og bed om at glemme det, fordi ”hun nu ikke skal være for besværlig”?

Der er mange spørgsmål der trænger sig på og de skriger på et svar og en anderkendelse af dette problem, der ikke foregår i den mørke middelalder, men i 2017. Vi taler ikke om stater med diktatur men om veludviklede demokratier, der for Danmarks vedkommende gav kvinderne stemmeret i 1915.

Det pudsige sammenfald imellem både Frankrig og Danmark er deres støtte til burkaforbuddet (eller maskeringsforbuddet) og argumentet om, at det er kvindeundertrykkende! 150-200 kvinder går med selvvalgt niqab (tildækkelse hvor kun øjnene kan ses) i Danmark. Ingen af disse kvinder er tvunget til det. Ingen går med burka. Det må vi tage deres ord for, medmindre vi ikke anderkender en muslimsk kvindes udsagn. Burkaforbuddet - sat overfor den massive undertrykkelse, vold og chikane af kvinder kan virke som, at sammenligne Christiansø med Australien. Hvorfor beskæftige sig med kvinder, der selv har valgt deres beklædning, i stedet for med kvinder, der ikke selv har valgt den chikanen og volden?! Sidst men ikke mindst så har de ramte kvinder(8 ud af 10 i Danmark!)(4) minus ”de mørke tal” intet talerør eller ventil for deres undertrykkelse og chikane. Er det i virkeligheden udtryk for en kvindefjendsk politik og diskurs at forbyde niqab, fordi danske politikere ikke tilkender nogen værdi overfor en muslimsk kvindes egen frie beslutning og ret til egen krops beklædning – på samme måde som 80% af danske kvinder ikke selv kan bestemme over egen krop?(5) Hvordan kan politikerne slippe afsted med, at vores skattekroner skal gå til at beskæftige sig med et stort set ikke-eksisterende problem, i stedet for en meget stor andel af kvinder, der oplever chikane og vold på nærmeste og med målbare konsekvenser? Myndighederne burde udstyre de relevante organer med større beføjelser, så disse kriminelle handlinger kan komme frem i lyset i stedet for at fokusere på en imaginær værdikonflikt. Det tjener vores fælles samfund bedre og vores alles skattekroner vil dermed også være bedre givet ud. Alt andet vil være virkelighedsfornægtelse, spin og sølle bortforklaringer.

De islamiske retningslinjer for hvordan mand og kvinde opfører sig overfor hinanden, tager højde for vores forskellighed og tiltrækningskraft. Disse retningslinjer er Gudsgivne og Gud er den, der kender menneskets natur bedst fordi Han – Den Al-Mægtige er Skaberen. Hvis ikke der eksisterer et stærkt moralsk kodeks af guddommelig natur, så vil der altid være situationer, hvor moralen og fornuften ikke har et tyngdepunkt. Det er netop det, vi er vidner til i øjeblikket men som forties ihjel i den danske offentlighed. Indtil videre er der intet, der kommer nærmere et bedre alternativ for respektfuld, anstændig og ærbar behandling af vores alles mødre, søstre, døtre og hustruer.(6)

 

(1) - https://www.nytimes.com/2017/11/25/world/europe/france-emmanuel-macron-sexual-assault.html
(2) - http://www.worldometers.info/world-population/france-population/
(3) - http://fra.europa.eu/en/publication/2014/violence-against-women-eu-wide-survey-results-glance
(4) - http://bias.nu/8-10-kvinder-har-oplevet-sexchikane/
(5) - http://bias.nu/8-10-kvinder-har-oplevet-sexchikane/
(6) - Læs evt. mere om dette emne i ”The Family Structure in Islam” af Hammudah Abd Al-Ati.