Fajr 06:28 | Shuruq 08:19 | Dhuhr 12:22 | Asr 14:01 | Maghrib 16:23 | Ishaa 18:08 (Mere...)

Frihed for alle uden indblanding?

Skrevet af Imran Shah den .

Tunesien, Egypten og nu Libyen og Bahrain er alle under kraftig forandring sammen med andre totalitære regimer, der har været understøttede af deres vestlige donorer. I øjblikket har dog alle disse donorlande travlt med at vaske hænder og give deres tilsagn til de folkelige protester, der pågår. Samtidig er der en hastig rundringning igang fra de vestlige donorlande til de totalitære regimer, der endnu ikke er ramt af Jasmin-revolutionen. De beder dem om så hurtigt som muligt at love reformer for at købe tid, så de folkelige protester ikke afsætter de vestligt indsatte regenter.

I Mellemøsten har man en talemåde, der lyder: "I Vesten skifter man præsident hvert 4 år, men i vore lande bliver de på posten, indtil deres sønner kan overtage." Fælles for disse lande er, at goderne ikke er ligeligt fordelt. Det gælder ikke kun de materielle goder men i lige så høj grad manglen på respekt, anderkendelse og ytringsfrihed, uden at det skal overtræde andres rettigheder eller fungere som forhånelse af bestemte grupper.

 Hvis mennesket ikke kan komme til at udtrykke sig og bliver undertrykt, så vil det finde en udvej. I disse tilfælde og i flere i fremtiden vil vi se, hvordan den moderne teknologi vil komme til at spille en stadig større rolle som stemme for de brede masser. Det ved de vestligt støttede regimer også, og derfor er nedlukning af internettet det første, der foretages, når en protest begynder at vokse. Det er fra disse værktøjer massernes håb om forandring for dem selv, deres familier og deres samfund bliver materialiseret. Aspirationerne om velstand og velfærd har altid været tilstede og vil fortsat være tilstede hos ethvert menneske.

 Regeringer, der ignorerer deres befolkninger og deres drømme om et bedre liv, vil få det at mærke før eller siden, som vi ser det nu. Det må den danske regering også indstille sig på, når de uden videre kan ignorere konventioner om retten til statsborgerskab til statsløse palæstinensere. Ligenu har diktatorerne måttet afbryde deres banket meget pludseligt. I stedet for at lytte til folket, så fremskynder de deres egne institutioners totale nedbrydning ved at angribe og likvidere deres befolkninger med alle tilgængelige midler. Det er ikke meget anderledes end at overvære de israelske styrker i Gaza eller de amerikanske styrker i Fallujah.

 Af disse begivenheder kan vi konkludere, at når et samfund eksisterer med en uretfærdighed, der er udbredt og institutionaliseret, så vil nedbrydelsen af dette samfund komme før eller siden. Gud vejleder menneskeheden i denne sag ved at sige i det sidste testamente:

”O I som tror! Stå fast på retfærdigheden som vidner til Gud,

 selvom det går imod jer selv, eller jeres forældre, eller jeres

 familier, ligegyldig om han er rig eller fattig, Gud er en bedre

 Beskytter til begge, hvis du skulle afvige retfærdighed, og hvis

 du forfalsker dit vidnesbyrd eller nægter at afgive det, sandelig

 Gud er altid Velvidende om hvad du gør.” [Nisa: 4:135]

 På Dommens dag foran Gud, hvilke svar vil disse diktatorer give Den Sande Kongernes Konge? Hvad vil være deres undskyldning overfor den massive undertrykkelse med vestens stille velsignelse, skjult i form af ulandsbistand, være?
 
 
 
Kilde: Det Islamiske Trossamfund i Danmark

Af: Imran Shah / 25 Februar 2011 9:26