Fajr 06:31 | Shuruq 08:23 | Dhuhr 12:21 | Asr 13:57 | Maghrib 16:17 | Ishaa 18:03 (Mere...)

Alt dette i demokratiets navn...

Skrevet af Imran Shah den .

Berlingske skriver en leder d. 14. april sent om aftenen om dialog på afveje. Det er et ud af mange forsøg på fra avisen at fortælle herboende danske muslimer, at de aldrig vil blive accepteret i Berlingskes optik, med mindre de smider hele deres religiøse bagage ud. Om det så skal ske med tvang.

Det giver i høj grad associationer til inkvisitionen, der netop startede blødt, men senere hen udviklede sig til en veritabel nedslagtning. 1. og 2. verdenskrig som ikke var religiøst betingede krige, er åbenbart gået godt og grundigt i glemmebogen hos Berlingske.

 Det startede også med at politisere en minoritet på baggrund af deres religion, så på deres race og i takt med at nationalidentiteten vandt indpas og blev mere skarpt defineret, så blev resultatet så katastrofalt, som det blev. Det hele startede med egenhændigt og med en konkluderende pegefinger -"De er ikke som os".

 Integrationsministeren Søren Pind skal nu til at fungere som Berlingskes forlængede arm til at få herboende muslimer til at indordne sig og bestemme, hvordan de skal tænke, så vi kan få etableret en formbar og homogen gruppe. "Vi svigter alle de helt almindelige danskere med muslimsk baggrund, hvis vi i misforstået tolerance lader de mest religiøse sætte standarden...".

 Omsorgsfølelsen er ikke til at tage fejl af hos Berlingske. De vil ikke religion og de vil ikke at folk frit kan vælge, hvad de skal tro på - især ikke Islam.

 Men det er godt, at den indre svinehund hos Berlingske nu er kommet frem igen, så vi kan den i fuld skue og ikke lade os narre af "omsorgen" for danske muslimer.

 Fri os venligst fra den - tak.

 Alt denne faren-op-af-stolen og for Birthe Rønns vedkommende falden-på-halen og andre politikere har grund i een mands besøg i tre timer til en privat konference arrangeret af Det Islamiske Trossamfunds Ungdomsafdeling - Munida. Uagtet at vi flere gange har forklaret, at Det Islamiske Trossamfund i Danmark aldrig kunne finde på at opfordre til drab på homoseksuelle, opfordre til hustruvold eller overhovedet støtte selvmordsbomber - så holdes der skammeligt fast i disse påstande om os.

 Hvorfor skulle vi dog opfordre til noget så fremmed for det danske samfund? Med alle de pære danske muslimer, som er glade for at komme hos Det Islamiske Trossamfund udover den store del af etnisk danskere som er ikke muslimske. Ville vi virkelig sætte det forhold overstyr? Ville vi virkelig fremmedgøre os selv endnu mere over for visse politikere og medier? Derfor gør det disse påstande fra Berlingske, nuværende og tidl. integrationsminister så forfærdeligt absurde.

 Bilal Philips holdninger må han have, som det passer ham og nu er det ikke fordi, at Det Islamiske Trossamfund i Danmark har planlagt, at Bilal Philips skal holde tale i Folketinget, hvor han samtidig skal hædres af danske politikere og medier, som det var tilfældet med Geert Wilders. Bilal Philips vil heller ikke få en frihedspris, som Ayaan Hirsi Ali gjorde af den siddende regerings politikere og tidl. statsminister, selvom begge hollændere er kendt for decideret "hate-speech".

 Ikke een eneste politiker fra den siddende regering påtalte deres udtalelser om muslimer generelt. Hvem sagde dialog? Integrationsministeren? Berlingske? Måske der skulle have været en dialog til at starte med, før Berlingske kan sige den var på afveje. Dialog begrebet er, kan man med rette sige, blevet skamredet.

Berlingske og visse politikere lægger ikke skjul på, at opgøret med Grundloven og religionsfriheden skal prioriteres højest muligt. Højere end de job folk mister i øjeblikket, højere end at almindelige lønmodtagere må gå fra hus og hjem, højere end at fødevarepriserne stiger uantastet, højere end at velfærdssamfundet er ved at blive defineret af stærke private virksomheder.

 Alt dette i demokratiets navn som så samtidig bliver undermineret og grundet en mand, hvis holdninger i visse sager, ligger så fjernt fra konferencens emne, det danske samfund og i sidste ende slet ingen betydning har os almindelige danskere.

 Berlingske udstiller deres eget mindreværdskompleks og har i den grad ikke tillid til det danske demokrati.

 Derfor må lov med tvang føres og alle de århundrede, hvori store forfattere og filosoffer har ofret blod, sved og tårer for at bygge demokratiet op, undergraves og gøres porøst på grund af een tilrejsende mand.

 Hvilket mod...
 
 
 
Kilde: Det Islamiske Trossamfund i Danmark

Af: Imran Shah, Talsmand For Dit / 15 April 2011 18:31