Fajr 06:27 | Shuruq 08:18 | Dhuhr 12:22 | Asr 14:03 | Maghrib 16:25 | Ishaa 18:10 (Mere...)

Måske skulle vi genindføre tålmodigheden?

Skrevet af Bettina Meisner den .

Evnen til at være tålmodig kan gøre mennesket i stand til at gennemgå modgang med værdighed og medgang uden arrogance, mener talsperson for Islamisk Trossamfund Bettina Meisner


 Tålmodighed er som bekendt en dyd, eller rettere var. Uden at have til hensigt at fornærme nogen mener jeg, vi lever i en tidsæra, hvor denne dyd bestemt ikke er den mest fremherskende. Jo, vi vil gerne være tålmodige, men det skal være nu!

 Vi forventer øjeblikkelig tilfredsstillelse godt hjulpet på vej af tidsånden og medierne, som gerne fylder vores sind med forestillingen om, at jo stærkere (både i styrke men også i hurtighed) og rigere man er, des friere er man til at gøre, som man vil uden hensyn til andre.

 Tålmodighed er en styrke for den enkelte
 Det er ikke nogen hemmelighed, men har vi glemt, at den stærkestes overlevelse desværre ofte sker på bekostning af de svage i samfundet? Mennesket kan godt nok være af den dybt glemsomme type.

 Ville det ikke være på sin plads at lade den gamle dyd, tålmodighed med os selv og ikke mindst med hinanden, være af mere dominerende karakter i vores hverdag? Og i overført betydning lade fastfood blive til slowliving?

 


 Enhver fornuftsbetonet og velfunderet person ved, at tålmodighed i sig selv er en uvurderlig styrke for den enkelte og for samfundet som helhed.

 Tålmodighed og taknemmelighed hører sammen
 Islamisk set hænger begrebet tålmodighed (sabr) meget nøje sammen med udholdenhed, overbærenhed, sjælestyrke og overblik. Og dens uundværlige partner er taknemmelighed.

 For en hengiven muslim betyder det at have tålmodighed, at ens fornuft og religiøse motiver er stærkere end ens luner og begær. Islamisk set må tilegnelse af tålmodighed have det dobbelte mål, at den både skænker glæde og gavn til det enkelte individs personlige liv, men ligeså vigtigt også giver overskud til at give og være overbærende med andre. I Koranen står der:

”Men den der er udholdende og tilgiver, (står højere i Allahs øjne), thi noget sådant er (et spørgsmål om) beslutningens styrke”, sura, kapitel 42 vers 43.

 Kampen foregår i hjertet
 Tålmodighed er islamisk set noget, man vælger til ved at klarlægge de to velkendte kræfter fornuft/begær, der naturligt bekriger hinanden, hvor kamppladsen er i hjertet.

 I denne åndelige kamp kan legemet sammenlignes med et kongerige, hvori sjælen er dets konge og de forskellige sanser og evner er hæren. Forstanden kan kaldes statsministeren, lidenskaben er skatteopkræveren og vreden politichefen.

 Under dække af at opkræve skatter er lidenskaben hele tiden tilbøjelig til at plyndre for egen regning, mens vreden er tilbøjelig til hårdhed og overdreven strenghed.

 Begge bør holdes nede i passende underordnet stilling af kongen. Hverken vreden eller lidenskaben skal dræbes eller landsforvises, for de har hver deres vigtige opgaver at varetage. Men hvis lidenskaben og vreden hersker over tålmodigheden, bliver resultatet i værste fald sjælens ruin.

 Bring den gamle dyd tilbage
 Tillader man tålmodigheden at sejre, vil det, i fald troen og tilliden og taknemmeligheden til skaberen følger med, gøre mennesket i stand til at gennemgå modgang med værdighed og medgang uden arrogance.

 Omar ibn Khattab ramte hovedet på sømmet, da han udtalte:

”De bedste dage i vores liv blev til som følge af tålmodighedens dyder, og hvis tålmodighed skulle tage form som en mand, ville han være en nobel og generøs mand”.

Hilset være alle tålmodige, noble og generøse, der bidrager til at bringe den gamle dyd tilbage.
 

Af: Bettina Meisner / 30 August 2012 20:57
Kilde: Det Islamiske Trossamfund i Danmark