Fajr 04:12 | Shuruq 05:53 | Dhuhr 13:10 | Asr 17:04 | Maghrib 20:25 | Ishaa 21:59 (Mere...)

Menneske til Menneske og en Undskyldning: To hjertevarmende breve

Skrevet af DIT, Det Islamiske Trossamfund den .

Kære alle. Mens debatten raser, følelserne bruser over og alle råber højt, har vi også oplevet gode sympatiske mennesker, der netop symboliserer vores gængse medborger på gaden. Disse gode mennesker inkluderer blandt andet en kvinde, der kom forbi Moskéen efter at have læst vores pressemeddelelse og gerne ville give os blomster, ligesom hun havde lagt blomster ved Krudttønden og Synagogen. Vi har også fået to ekstremt hjertevarmende henvendelser gennem mail fra henholdsvis en kvinde og mand, som vi fra Det Islamiske Trossamfund gerne vil dele med jer.

Må det forhåbentlig være starten på et mere tolerant og forenet Danmark – et Danmark, der inkluderer alle sine medborgere.

DIT, Det Islamiske Trossamfund

------------------------------------------------------------

Menneske til Menneske

Hej.

Jeg ved ikke hvem jeg skal kontakte, for at komme af med det her. Men noget må jeg gøre.

Som alle andre i Danmark er jeg dybt berørt af gårsdagens massakre i København. Det er frygteligt at et menneske kan være så sygt, og ikke få hjælp, at det til sidst må tyde til vold, og vold af en sådan grad at to uskyldige mennesker må dø.

Jeg ville ønske at jeg havde hele Danmarks stemme, og kunne snakke på hele Danmarks vegne og sige: I muslimer, som samfund, som trossamfund, har INTET at undskylde, eller have skyldfølelse for. I skal på ingen måde forsvare jer selv, eller jeres religion, på baggrund af en enkelt mands syge handlinger. Manden er ikke engang, på nuværende tidspunkt, bekræftet muslim, så hvorfor I alverden skal Danmarks vrede vendes mod et muslimsk trossamfund?

Men ligesom I som samfund ikke skal stå til ansvar for et enkelt menneskes handlinger, kan jeg desværre heller ikke tale for alle andre. Jeg kan kun tale for mig selv, som kvindelig pædagog, mor og ateist. Jeg kan kun handle på mine egne vegne - Og det vil jeg gøre. Jeg vil give et ekstra kram til mine muslimske, jødiske, kristne, hinduistiske og ateistiske venner. Jeg vil sende varme tanker og et stort smil til enhver muslim jeg møder på min vej, de næste mange uger. Snakke en ekstra gang, med dem som vil snakke, for at forsikre dem og Jer om, at der stadig findes gode mennesker, som ikke giver en hel befolkningsgruppe skyld for den frygtelige episode.

I får sikkert megen post i disse dage - Forhåbentlig meget som er lig mit lille brev. Jeg håber så inderligt, at dette på en eller anden måde kan bringe os alle tættere sammen, istedet for at skabe endnu mere splid.

Med håb om fred og samling XXX

------------------------------------------------------------

En Undskyldning

Til hele det Islamiske Trossamfund

I kender mig ikke for hvem jeg egentlig er og jeg kender ikke jer for hvem i egentlig er. Igennem mange år har jeg betragtet og undret mig, ganske som i sikkert har gjort det samme. Her sidder vi jo, på hver vores side af en konflikt der har taget hele verdenen som gidsel og kigger på hinanden, ude af stand til at starte en dialog.

Deri ligger terrorens store forbrydelse, for når nogen dør ophører deres engagement i vores verden og dermed er de her ikke til at mærke følgerne. Det er os, de efterladte der mærker konsekvenserne, stramningerne og det lille hak der kommer i lakken, når terror virker. Jeg er Danmark, i er Danmark.

Nu skal det hele heller ikke være så kryptisk, mit navn er XXX og jeg skriver udelukkende denne mail fordi jeg føler det er min pligt, min pligt som oplyst menneske, min pligt som Dansker, Europæer, Skandinav, borger af verdenen og en ubetydelig brik i et større puslespil jeg umuligt kan forstå.

Jeg var meget lille i 2001, da en besættelse overtog verdenen, jeg var for lille til at forstå hvordan min verden var ændret, men gammel nok til at vide at noget var sat i værk, noget der umuligt kunne lede til fredelig sameksistens. Da man valgte at trykke en tegning forstod jeg ikke pointen, ej heller forstod jeg vreden. Jeg så på imens ambassader blev angrebet, flag brændt af og jeg slugte det polariserede billede af Islam, som medierne solgte til mig.

Nu er jeg ældre og i lyset af hvad der er sket i Frankrig, samt København henover weekenden, føler jeg at det er på sin plads at jeg, så pære dansk man kan blive, sætter mig til tasterne og sender en formel undskyldning til jer.

Efter Hebdo angrebet begyndte den larmende dumme retorik at fylde mere end nogensinde før, jeg frygter at Københavner skyderierne vil have samme effekt og jeg græmmer mig. Jeg bor i et socialt bolig byggeri, et sted hvor elevatorerne er fulde af hagekors, et sted hvor ordet ”perker” smides omkring mere end ”tak”. Et sted hvor afghanske købmænd får deres vinduer smadret og ingen siger noget, hverken til eller fra. Jeg kan huske dagen efter Hebdo, jeg var nede og handle og stemningen var trykket, for i som er stemplet ”flygtninge” og ”indvandrere” forstår bedre end nogen hvad konsekvenserne af de fås handlinger får for jer. Jeg kan ikke håbe på at sætte mig i jeres sko, jeg kan aldrig nogensinde så meget som forstå en brøkdel af det helvede i gennemgår, i et land der inviterer med løfter om religions frihed og plads til alle, for derefter at kræve assimiliering og blind lydighed.

Jeg græmmes over hvordan retorikken skifter for hvert ”anslag imod ytringsfriheden”, hvordan en flygtning pludselig er det samme som en araber, for derefter at blive det samme som en muslim og i sidste ende en person der bare er en smule mørkere i huden end alle andre. En retorik der i sidste ende vil generalisere til et punkt, hvor enhver der følger Islam er en potentiel fjende. Jeg bliver så harm når jeg ser hvordan Islamisk trossamfund skal sige undskyld og tage afstand så snart nogen løfter en finger et sted i verdenen, for det er jo aldrig nok. Man kunne spørge sig selv hvorfor, hvorfor gider man tage afstand fra noget enhver kan se man ikke er en del af, men det er jo en umulighed, for uanset hvad vil der aldrig være plads til Islam i de danske sind.

Det gør mig ked af det.

Så nu skriver jeg en undskyldning, fra mig som person på vegne af enhver Dansker, Europæer, Skandinav og Borger af det globale samfund, der ikke er for hoven til at tage afstand fra mit budskab. Undskyld for den behandling mit nationale hjem har budt jer, det er ikke på sin plads med den ugæstfrihed og ringe accept for kulturelle forskelle. Det er ikke os, undskyld, vi er ikke klar.

Undskyld for hver evig eneste gang en muslimsk kvinde skulle svare på om hun er blevet gift under tvang.

Undskyld for hver evig eneste gang de selvsamme muslimske kvinder bliver forulempet, for hver evig eneste Hijab der er blevet revet af, for hver evig eneste gang mine medmennesker har benyttet deres frihed omsonst og forgrebet sig på det frie ord.

Undskyld for den endeløse liste af krav om assimilation der stilles til enhver der ikke hedder Nielsen til efternavn.

Undskyld for at vi skal gøre så meget ud af et juletræ.

Undskyld at det tog så lang tid overhovedet at godkende en moské.

Undskyld at vi går ind i en krig om vores frihed og nægter jer jeres.

Undskyld at vi er en del af en akse, der frarøver Pakistanere glæden ved den blå himmel.

Undskyld at vi nægter at se udover egen næsetip.

Undskyld at vi ikke lever op til vores ende af aftalen om integration.

Undskyld at vi ikke er alt hvad vi kan være.

Undskyld at vi ikke er voksne nok til at lære ordet respekt.

Undskyld at vi ikke kan kende forskel på en Syrier, en Afghaner og en muslim.

Undskyld at vi ikke vil lære.

Undskyld at vi ikke tager ansvar.

Undskyld at vi er ligeglade.

Undskyld.

Mvh. XXX på vegne af et Danmark der er glemt. 

 

Find os på Facebook

wakf facebook

DIT Youtube

wakf tube

Doner med MobilePay

mobilepay DIT 200x200