Fajr 04:07 | Shuruq 05:48 | Dhuhr 13:09 | Asr 17:05 | Maghrib 20:29 | Ishaa 22:03 (Mere...)

Pressemeddelelse vedrørende overvejelse af forbud af Hizb ut-Tahrir

Skrevet af DIT, Det Islamiske Trossamfund den .

I kølvandet på orkanen ved Krudttønden venter vi fortsat på, at bølgerne lægger sig, så vi kan formå at indstille vores kompas i den rigtige retning og få vendt skibet tilbage på rette humanistiske kurs igen. Mange har – som vanen tro i en akut situation – ageret uden nogen form for rationalitet eller fornuftssans og foreslået et utal af besynderlige initiativer for at kunne fremstå som handlekraftig eller som kaptajnen, der får sin besætning igennem de rørte vande. Forslag, som yderligere antiradikaliseringstiltag og mere overvågning uden retskendelse og uden den mindste evidens for, at det virker, er foreslået. Man luller dog sin befolkning i en falsk søvn, men ender med at lade skibet synke med dem uden måske selv at erkende det.

Som led i disse tiltag er der nu opstået en nærmest lynchagtig stemning for at ville forbyde Hizb ut-Tahrir. Intet andet tiltag i nyere tid vil kunne have så farlige konsekvenser som et forbud. I en stat, der vigter sig af demokrati, foreningsfrihed, lighed og religionsfrihed, vil det alt andet lige blive opfattet som dobbeltmoralsk og direkte utroværdigt mod ens egne principper, såfremt et forbud effektueres mod en organisation, der til dags dato ikke har brudt loven på nogen måde og faktisk har flere positive historier i forhold til bandekriminalitet mm. Og såfremt man ikke har overvejet konsekvenserne, så er det værd at notere sig, at intet forbud i historien har vist sig at være effektivt, og ingen organisation har kunnet holdes nede på denne måde. Tværtimod skaber man direkte et parallelsamfund  og ender med at få modsatte effekt af det intenderede.

Et forbud mod, hvad der i mange henseender er et midlertidigt ungdomsoprør, vil i sidste instans være et slag mod ens demokratiske samfund og en bevægelse hen imod et diktatur, hvis eneste magt er at forbyde, fordi det er så bange for at gå i dialog og dermed erkende, at det rent faktisk ikke har evnen til dialog.

Det Islamiske Trossamfunds har flere punkter, hvor de er uenige med Hizb-ut Tahrir men har god erfaring med, at det bedste middel er at engagere dem i en anerkendende og konstruktiv dialog på deres holdninger ud fra en teologisk vinkel. 

At forbyde noget vil kun give en midlertidig ro, på et tidspunkt, hvor vi har behov for dialog. Det lukker vore ører, når vi har behov for at høre. Og det gør os blinde i en tid, hvor vi ikke kan tillade ikke at se. Og det vil frem for alt styrke den falske forestilling om et ”dem-og-os” samfund”, hvilket der er mange indikationer på var den underliggende årsag til hændelsen ved Krudttønden, og dermed kan man risikere at være indirekte årsag til, at flere lignende episoder skabes.