Islams doktriner.
For 1400 år siden kom den hellige Koran med et forbud mod svinekød, siden da har man både i muslimske og ikke muslimske kredse diskuteret hvad årsagen kunne være.
Grundlæggende ligger der i islams doktriner, princippet om at noget ikke skal være til skade for mennesker. Dette gælder naturligvis også omkring Islams kostregler.
Svinekødet, som denne artikel omhandler nævnes flere steder i Koranen;

Han forbyder jer kun selvdøde dyr, blod og svinekød samt det, hvorover der er udtalt en andens navn end Guds… (2:173)Note, a

Sig: "I det, der er blevet mig åbenbaret, finder jeg intet, der er forbudt for nogen at spise, bortset fra selvdøde dyr, blod, der er flydt ud og svinekød; for det er urent - samt noget gudløst, hvorover et andet navn end Guds er udtalt." Bliver nogen imidlertid tvunget, uden at begære det og uden at ville begå en overtrædelse; - din Herre er tilgivende og barmhjertig.(6:145)


At svinekød er usundt, er således ikke noget, moderne fænomen.

Folkeslag, der lever efter jødisk og islams love, er gennemsnitligt langt sundere end vestlige folkeslag, der spiser svinekød. Som eksempel kan nævnes nogle forskellige stammer i Himmalaya-området. Her bor bl.a. en stamme hunsaer (bircher). På den ene side af dalen lever nogle hunsaer efter islams love, og de bliver meget gamle. Mange af dem arbejder til langt op i årene som ekspeditionshjælpere i bjergene. På den anden side af dalen lever en anden del af hunsa-stammen. De følger ikke islams love og spiseregler, men spiser blandt andet svinekød hver dag. Denne del af stammen har en meget lavere gennemsnitsalder og har desuden alle de sædvanlige sygdomme, som vi også lider af i vesten.

Det tyske folks sundhedsudvikling lige efter 2. verdenskrig er også et eksempel på svinekødets påvirkning af vort helbred. Under krigen og især efter krigen indtil valutareformen i 1948 var det tyske folk praktisk taget sundt. De færreste kunne spise sig mætte, og svinekød fandtes stort set ikke. Tyskerne levede af brød, pasta, kartofler, roer og grøntsager suppleret med få mængder fedt og kød af anden art. Dengang fandtes der stort set ikke sygdomstilfælde af blindtarmsbetændelse, galdeblæresygdomme, gigt, hjertelidelser, forkalkning, forhøjet blodtryk og ryglidelser.

Men efter 1948 blev der importeret store mængder svinekød i form af skinker og flæsk. Sygdomsbilledet i befolkningen ændredes ganske betydeligt i løbet af få år. Alle kendte lidelser dukkede op i den tyske befolkning, såsom børnesår, helvedesild, uren hud, svampeudslet, blindtarmsbetændelse og galdeblærebetændelse, og kuranstalterne for kredsløbslidelser fik igen kronede dage. Særligt skræmmende var dog tilvæksten af kræftsygdomme. Talrige patienter i alderen fra 60 til 70, som ikke havde mærket så meget til sygdommen, fik pludselig mavelidelser, hvis årsag viste sig at være kræft i spiserøret, maven eller tarmen. Flere tyske læger begyndte at undersøge disse forhold og fandt, at der var sket en større ophobning af giftstoffer i cellestrukturen. Dr. Hans Heinrich Reckeweg fortalte som den første om sine studier i nr. 12. af "Münchner Medizinsche Wochenschrift", 1952. Mange andre sygdomme såsom ledbetændelse, kroniske ledlidelser og hvidflåd og stigende antal tilfælde af knogleskørhed.


Afføring og urin.

Forskeren har opdaget, at svin har en stor affinitet for at æde deres egen afføring. Svineavlerne er blevet nød til at benytte nye metoder i staldenes indretning – man laver riste af jern under svinene for at afføringen på den måde falder ned og svinene hindres i at æde den. Men svinet har udviklet en alternativ metode. Enten bøjer den sit bagben for at æde sin afføring eller den æder de andre svins afføring ved at vente ved deres bagdele og på den måde gribe afføringen før det falder ned.
Endvidere er det oplyst at kødet fra orner lugter dårligt når det koges og beholder denne dårlige lugt også efter kogning. Derfor har svineavlerne været nød til at kastrere orner og slagte dem i en bestemt alder. Det påstås at har man en gang smagt kødet fra en orne med dets dårlige lugt, så spiser man aldrig svinekød mere. Man mener, ar urin er hovedårsagen til lugten, men det kan også skyldes at svinet æder sin afføring.


Svovl.

Svinekødet indeholder de særligt farlige svovlholdige bindevævssubstanser, mukopolysacchariderne (f.eks. condroitinsulfat, hexosamin, osv.), som har en speciel slimagtig karakter. Det er tankevækkende, at der kun kan produceres smørepølser af svinekød, det faktum skyldes netop de førnævnte stoffer, samt chondroitinsvovlsyre og mukoitinsvolvsyre. De bevirker en slimholdig opsvulmen af bindevævet og forbinder sig her med det aflejrede fedt. Svinekødsspisere har derfor en opsvulmning af bindevævet, der som en svamp yderligere opsuger vand og giver dem den typiske pudeagtige oppustning af bindevævet.
Slimsubstanserne lejrer sig endvidere ved sener, bånd, brusk osv. med deraf følgende reuma (gigt), artritis (gigtbetændelse), diskusprolapser osv., fordi de faste bindevævssubstanser ved svinekødsnydelse i en vis forstand bliver slimagtige og bløde og derfor ikke tåler den belastning, de ellers er beregnet til. Jo mindre svovl en bruskmasse indeholder, des mere fast og modstandsdygtig er den. Svinekød indeholder meget svovl, hvad der især også lader sig påvise ved forsøg med forrådnelse. Svovlet nedbrydes nemlig under forrådnelses- og gæringsprocesser. Det bliver til svovlbrinte, der kan konstateres ved en fæl stank. Forskellige forsøg med forrådnelse af svinekød, oksekød og bedekød (bede = kastreret vædder) har vist, at bedekød indeholder mindst svovl. Forsøgsbeholderne med svinekød måtte på trods lukkemekanismen fjernes fra laboratoriet efter få dage på grund af stanken. Oksekødet blev hurtigt surt, men afgav ikke den uudholdelige stank som svinekødet på grund af mindre svovlindhold. Bedekødet var efter tre uger kun ganske lidt i forrådnelse.


Virus.

En meget vigtig giftfaktor i svinekødet er influenzavirus, som "overvintrer" i svinelunger. Svinelunger anvendes praktisk taget altid i pølser. Den, som spiser pølser med svinekød henholdsvis svinelunger, spiser således også influenzavirus. Influenzavirus vandrer derhen, hvor det biologisk hører til, nemlig først og fremmest lungernes bindevæv. Her ligger den i dvale i et eklipsestadium (usynlighedsstadium), indtil immunsystemet hos værten er tilpas svækket. Når vinteren og forårets svagheder opstår på grund af vitamin- og mineralmangel og for lidt sol, og en forkølelse så støder til, så er influenzaviruset klar til at være aktivt, og epidemierne bryder ud. Indtagelsen af influenzavirus er hyppigere årsag til epidemierne end dråbeinfektionerne fra andre menneske


Svinekødet og mennesket biologisk set.

Menneskekødet og svinekødet har mere end blot fysiologiske ligheder, det smager stort set ens.
Der er eksempler på massemordere, der har forarbejdet menneskekød, og solgt det som svinekød. Det blev spist med god appetit! Under 1. verdenskrig blev der i det nordlige Berlin opdaget en massemorder, der forarbejdede kvindekød til pølser. En indfødt i en fjern egn i Ny-Guinea, gav som undskyldning efter at have spist sin kone og datter: "Det smagte jo så dejligt". På Sydhavsøerne i Polynesien blev mennesker, der tidligere blev spist af kannibaler, betegnet som "langsvin".
Ligheden i menneske- og svinekød muliggør endvidere en let biokemisk udskiftning af stofferne. Dette ses blandt andet af de senere års diskussion om i fremtiden at implantere svineorganer i syge mennesker. Netop denne lighed er også medvirkende til, at bestanddelene i svinekødet går ind på celleniveau og erstatter det menneskelige væv, således menneskets bindevæv slimgøres, og svinekødsspiserne biologisk på celleplan til sidst ligner, det de spiser....
Professor. Lettre (patolog i Heidelberg) har lavet forsøg, der bekræfter denne teori. Han har på grundlag af dyreforsøg fastslået, at svinekødets spaltningsprodukter efter optagelsen i organismen som regel vandrer derhen, hvor de biologisk hører til. Dr. Reckeweg har konstateret det samme gennem undersøgelser af sine patienter. De personer, som spiste meget flæsk fra svinets ryg, fremviste de typiske fedtpuder i nakke og ryg. Patienter, der spiste mest bugkød, havde tykke polstrer i maveregionen. Skinkespisere fik deformeringer af sædepartiet osv.

Svinefedtet er overalt.

Selv magert svinekød indeholder store mængder fedt. Svinekødet indeholder til forskel fra de fleste andre kødsorter også fedt inde i selve cellerne, ikke blot i bindevævet omkring cellerne. Ellers er det kun i gammelt oksekød, hvor der også findes fedt i cellerne, men indholdet er meget lavere. Fedt indeholder dobbelt så mange kalorier som kulhydrater (sukker) og protein (æggehvidestoffer). Ved rigelig ernæring oplagres fedtet først i bindevævet. Fedt og kolesterol hænger nøje sammen. Svinefedt øger dannelsen af LDL-kolesterol, der meget let oxyderes og dermed bliver skadeligt for organismen. Af kolesterolet dannes de store kolesterol-ladede fedtmolekyler i blodet. De er skyld i forhøjet blodtryk og åreforkalkning, samt medvirkende til hjerteslag og gennemblødningsforstyrrelser i hjertekranspulsårene og i de yderst liggende årer, specielt i forbindelse med nikotin (rygning). LDL-kolesterol findes bl.a. i kræftcellers skillevægge, altså et opbygningsstof til disse kræftceller!


Kilder;
”Svinene og os” fra Helsenyt.com
Forsknings resultater fra universitetet i det nordlige Wales. (Ahmad Al Bashir)
Koranen, med dansk oversættelse og noter af A.S Madsen.


Note a; Kødet af selvdøde dyr, blod og svinekød er sundhedsfarligt. Blod indeholder affalds- og giftstoffer, som føres ud gennem nyrerne, og svinet er vitterligt det dyr, som overfører flest sygdomme til mennesket: bændelorme, scorfula, kræft og trichinose er hyppigere blandt folk, der spiser svinekød- end blandt dem, der ikke gør. Det menneskelige legeme opbygges af den føde, det spiser. Denne har da direkte indvirkning på menneskets moralske og åndelige sundhed. Svinets kødfibre er hornbelagte og derfor vanskeligt fordøjelige. Ligeledes udskilles urinen delvist som krystaller i dets kød, da dyret ikke kan svede.