Islams fundament og absolut vigtigste lære er troen på Allahs enhed, troen på en eneste Gud - også kaldet "Tawhîd". Dette udtrykkes klart og præcist i trossætningen (kalima): "Lâ ilâha illallâh"- Der er ingen anden gud end Allah. Det at sige denne sætning samt at tro på den med inderlig overbevisning om dens rigtighed samt at forstå dens betydning, det er det som gør, at man kan skelne en sand muslim fra en kâfir (vantro), en mushrik (polyteist) eller en dahriya (ateist).

Ovenstående kan også udtrykkes på en anden måde: "De, som er overbeviste om denne sætnings sandhed, udgør et fællesskab, en familie. De, som afviser den, er modstanderne. Det er naturligvis indlysende, at alene det at udtale en sætning ikke gør nogen som helst forskel. Forskellen på at være muslim og ikke-muslim opstår først, når det menneske, som siger: "Lâ ilâha illallâh", bevidst og frivilligt har accepteret denne doktrin (lære). Personen skal således først forstå sætningen, dvs. indholdet af den samt de konsekvenser, dette indhold nødvendigvis må have for det daglige, praktiske liv.
På arabisk betegner "ilâh" den, man tilbeder, dvs. et væsen som, i kraft af sin størrelse og sin magt, betragtes som værende værdig til tilbedelse, til at man bøjer sig for det som tegn på ydmyghed og underkastelse. "Ilâh" besidder en uendelig magt, "ilâh" er uafhængig af alt og alle. "Ilâh" er hemmelig/usynlig - man kan ikke se det, det er så stort, at man ikke kan forestille sig det. "Ilâh" er lig med ordet gud på dansk. Allah er derimod et egennavn, Guds navn.

"Lâ ilâha illallâh" - Der er ingen anden gud end Allah. Allah er Guden. Han er den Almægtige, den Alvise, Skaberen, Herskeren, den første og den sidste. Ham alene bør man tilbede og lovprise, frygte og ære. Til Ham alene skal man sætte sin lid og sit håb samt takke for, hvad man er, og hvad man har. Ham alene tilkommer anråbet om hjælp. Samtlige handlinger skal rettes mod Allah og Allah alene. Man tror alene på Ham, beder alene til Ham, faster for Ham alene, slagter i Hans navn alene, elsker hinanden alene for Hans skyld, kæmper alene på Hans vej - ja lever hele vores liv for Ham alene.

"Lâ ilâha illallâh" - denne trossætning bliver således først meningsfyldt og virkelig i den udstrækning, dens princip overholdes og efterleves. Det er således op til hver enkel muslim med sine tanker, opførsel og handlinger, både over for sig selv og andre, at vise sin tro på denne sætning, dvs. undgå enhver form for vantro, polyteisme og ateisme.
Dybest set handler det om tro - troen på Allah, som Guden, den eneste Gud, at tro på Ham, selv om man ikke kan se Ham, at tro vel vidende, at Han kan se alt og alle. Er troen først til stede, dybt forankret i menneskets hjerte, så kommer resten, dvs. gerningerne og handlingerne - bl.a. bøn, tilbedelse og lovprisning, erlæggelse af almisser, faste og pilgrimsfærd - ganske af sig selv. Den troende kan simpelthen ikke lade være med at udføre dem. Han ved, at det at udvise lydighed, hengivenhed og kærlighed til Allah, er hans første og sidste pligt. Troen på Allah alene er med til at bevare ethvert menneskes værdighed. Man har således ikke til nøds at ligge under for andre, at frygte dem eller lade sig ydmyge af dem. Kun Allah har krav på menneskets underkastelse, frygt og ydmyghed. Troen på Allah alene sparer mennesket for forvirring og skyldfølelse - det skal kun tjene én Herre og kun søge at tilfredsstille og glæde Ham. Troen på Allah alene redder mennesket fra angst og desperation; thi man er aldrig alene, Allah er altid til stede, lydhør og nådig, beskyttende og kærlig.

Tawhîd er den højeste og fineste opfattelse man kan have af guddommelighed. Tawhîd er sendt af Allah til menneskene til alle tider ved hjælp af Hans profeter. Det blev givet til Adam (as), da han blev sendt fra Paradiset og ned til Jorden, det blev åbenbaret til bl.a. Nûh (Noah), Ibrahim (Abraham), Musa (Moses) og 'Isa (Jesus) (as). Samme budskab blev af Muhammad (saws) bragt til menneskeheden.

Når mennesket gør sig skyldig i shirk, polyteisme og kufr er det udelukkende fordi, det vender sig fra Tawhîd, fra profeternes lære og i stedet i uvidenhed søger efter og tro på sine egne eller andres fejlagtige ideer, forestillinger og fortolkninger. Allah har i Sin storhed gjort det let for mennesket. Sætningen "Lâ ilâha illallâh" rummer således hele Islams kerne. Forstår man og tror på denne sætning, vil man altid være afklaret i alle livets forhold og aldrig fare vild.


Muhammad rasûlullah

En muslim skal tro på alle Allahs profeter uden at gøre forskel på dem.

Menneskeheden har i tidernes løb modtaget mange advarere eller Sendebude fra Allah. Disse, som alle var dødelige mennesker, var udvalgt af Allah til at modtage åbenbaringer og overbringe andre mennesker den guddommelige retledning. Al-Qur'ân nævner 25 af disse profeter ved navn. Med undtagelse af Muhammad (saws) var de alle sendt til en bestemt religion, et bestemt folk og en bestemt historisk periode/tid. Muhammad (saws) skiller sig ud ved at være den sidste profet - profeternes segl, og ved at han er sendt til hele menneskeheden og til alle tider. Men profeternes lære, deres religion, var og er dybest set den samme kilde, dvs. Allah, den eneste Gud, og havde samme mål, nemlig at lede alle mennesker ad den rette vej: Allahs vej.