I hele denne måned - 29/30 dage alt afhængigt af månen - fra daggry til solnedgang spiser de troende muslimer ikke så meget som en krumme, ejheller drikker de så meget som en dråbe vand, og de afstår fra al seksuel kontakt. Endvidere gør de sig i denne periode ekstra umage med at undgå skænderier og stridigheder, sladder samt uhøvisk tale.

Alene en stærk og uigenkaldelig tro på, samt ægte kærlighed til Allah får millioner af muslimer verden over til frivilligt at faste i Ramadan. De undertrykker deres egne behov og lyster og udtrykker ved deres opførsel og handlinger en fuldstændig underkastelse i forhold til Allahs vilje i fast overbevisning om Hans kærlighed, nåde, belønning og tilgivelse.

Den strenghed, disciplin og tålmodighed, som hersker blandt muslimerne i Ramadan-måneden, gør deres faste tro på den Ene Nådige og Barmhjertige Gud endnu fastere og gør deres syn på og bevidsthed omkring tilværelsen klarere, mere realistisk og dermed sundere. De træner sig således op i at udvise mådehold, selvbeherskelse og selvdisciplin, idet de placerer sig selv højt over materielle og menneskelige fristelser.
Fasten har endvidere stor betydning - ikke kun for den enkelte muslim - men for hele samfundet. Alle muslimer i hele verden, uanset race, farve, nationalitet og økonomisk status samt position i det enkelte samfund faster sammen og på samme tid, af de samme grunde og med det samme mål, nemlig belønning og tilgivelse fra Allah den Almægtige.

Dette understreger ligheden blandt alle mennesker- lighed for Allah - og skaber hos dem en dyb følelse af næstekærlighed, samhørighed, solidaritet og broderskab.

I Ramadan-måneden hersker således en atmosfære af godhed og renhed, og fællesskabet styrkes. Man besøger oftere familie og venner, og man er mere "rundhåndet", når det gælder om at give almisser og yde hjælp til humanitært arbejde.

Allah har påbudt muslimerne at faste til deres eget bedste. Det, at de udelukkende faster for Hans skyld og er tro mod Hans bud, gør dem pålidelige, trofaste og loyale i forhold til hinanden. Ingen anden end en selv - samt naturligvis Allah - kontrollerer, at man ikke "snyder", og et menneske, som ikke kan overholde fasten, men spiser "i det skjulte", har ingen karakter og ingen viljestyrke, og man kan derfor heller ikke regne med ham i andre anliggender.

Endelig er fasten en gave til kroppen, idet den giver såvel maven som fordøjelsessystemet lejlighed til at hvile sig. At fylde sin mave med alskens lækkerier hver dag året rundt er usundt både for krop og sjæl. Fasten er derfor et kærkomment hvil for de, som har i overflod og for de, som har mulighed for at spise sig mætte hver dag. Under fasten renses systemet og genoplades, således at man bevarer en sund sjæl i et sundt legeme.

Fasten i måneden Ramadan, udgør som nævnt en af Islams fem søjler, og er obligatorisk for enhver voksen, rask og normal begavet muslim.

Ifølge profeten Muhammeds (saws) tradition er det desuden anbefalet at faste på mandage og torsdage, og på nogle dage i de to måneder, Radjab og Shaban, som går forud for Ramadan. Det er ligeledes anbefalet at faste seks dage i måneden Shawwal, som kommer efter Ramadan. Man kan faste på en hvilken som helst dag af året undtagen på Islams to store festdage, nemlig Aid Al-Fitr og Aid Al-Adha. Hvis man faster på en fredag, skal det være i forbindelse med de dage, som er omkring fredag (torsdag og/eller lørdag). Det er ikke tilladt kun at faste på en enkelt fredag.

Det er kun fasten i Ramadan, som er obligatorisk for muslimerne. Den, som uden en gyldig grund bryder fasten, gør sig skyldig i en alvorlig synd.

Fritaget fra at faste i Ramadan-måneden af helbredsmæssige årsager er alene børn, som endnu ikke har nået pubertetsalderen, gamle og svage, kronisk syge, midlertidigt sygdomsramte, mentalt syge, menstruerende kvinder, samt gravide og ammende kvinder, hvis de skønner, at fasten kan have indflydelse på deres tilstand.

De rejsende er også fritaget for faste. De rejsende, de syge, de menstruerende, gravide og ammende må senere, helst inden næste Ramadans begyndelse, faste et lignende antal dage (de manglende dage).

Profeten Muhammed (saws) har anbefalet følgende praksis i måneden Ramadan:

At indtage et let måltid inden daggry - kaldet Sahûr.
At bryde fasten straks efter solnedgang med den lille bøn: "Allah'humma laka soumnâ wa alâ riz'qika af'tarnâ". (Oh Allah, for Dig alene har vi fastet og vi bryder fasten med den føde Du har skænket os). Derefter indtages et ulige antal dadler og der drikkes lidt vand.
At måltiderne er så lette som muligt, for som Profeten (saws) har sagt: "Det værste man kan gøre, er at fylde maven helt".
At bede de frivillige bønner kaldet Tarâwîh, som består af otte eller tyve rakat efter salah Isha.
At besøge familie og venner, samt forstærke den humanitære indsats.
At studere og recitere Al-Quran med ægte og øget intensitet.
At forsøge i større grad at udvise tålmodighed, ydmyghed og kærlighed over for medmennesker.
At udvise den største forsigtighed og agtpågivenhed, når det gælder såvel tanker som tale, samt undgå enhver form for mistænkelige handlinger.

Som det fremgår af følgende Ahadith er det vigtigt at intensivere sine bønner i måneden Ramadan, thi i denne måned er Himmelens Porte åbne og Allah den Nådige, den Barmhjertige særlig lydhør og tilgivende. Især er tilgivelse og barmhjertighed at finde på Skæbne-natten (den hellige nat), som skal søges blandt de ti sidste ulige nætter i måneden.