Fire forskere har den 4. januar 2017 i Politiken skrevet en kronik ”Cavling-nomineret dokumentar er unuanceret og meningsforvridende”, hvor de stiller skarpt på nogle alvorlige kritikpunkter i forbindelse med TV2-dokumentaren, "Moskéerne bag sløret". Helt konkret har kronikken stillet otte spørgsmål, som rejser seriøs tvivl ved, om dokumentaren - som har kostet skatteyderne 3,3 mio. kr. i public serviceydelser - er nået til sine konklusioner på et sagligt grundlag eller om der har været bevidst manipulation fra TV2's side.

I anledningen af Olav Skaaning Andersens hvidvaskning af TV2's dokumentar vil vi gerne knytte en kommentar til dette. Der er elementer i hans blog vi er enige og nogle som vi er uenige i kraft af fakta. Indledningsvis ser vi programmer, der bruger skjulte optagelser, som et stærkt redskab for at komme mere eller mindre lyssky aktiviteter til livs. Hvis det kan redde menneskeliv eller bringe skjulte planer, udtalelser til torvs for at blive kritiseret og udstillet, så er det fint. Vi har set det før med "I skattely" og "Et sygt system", der begge peger på relevante problemstillinger, som skatteborgerne i Danmark har brug for at finde ud af hvad skattekronerne går til - fra hver deres vinkel. Problemstillinger som muligvis ikke ville kunne blive tilvejebragt på almindelig vis.

Da der har været nogle spørgsmål fra muslimerne vedr. seneste interview om stening, skal hermed præciseres følgende: Det som vi er citeret for i artiklen er korrekt, men vinklingen er ikke vores.

De seneste par dage har vi været vidner til, at der er dukket sager op om seksuel massechikane af kvinder, der er samlet til større arrangementer, koncerter eller festligheder. Der bliver omtalt tilfælde i både Sverige og Danmark efter hændelserne i Køln og Hamborg. Chikanen er angiveligt udført af alkoholpåvirkede mænd primært fra Nordafrika, samt mænd fra Mellemøsten og Asien. Chikanerne er foregået i store grupper, hvor mændene omringer kvinderne og tvinger sig adgang på forskellige vis til at udføre forskellige overgreb herunder voldtægt på disse sagesløse kvinder. Hvor mange det drejer sig om, kan være svært at dokumentere, idet der løbende kommer flere meldinger ind. Men der er ingen tvivl om, at stærke kræfter (læs PEGIDA) til enhver tid vil se det som en mulighed for at puste lidt mere til ilden. Sådanne hændelser kan gøre og har gjort, at vi kaster os ud i et følelsesladet angreb på alt, der kan minde om en migrant eller flygtning. Her må vi afvente bevisførelsen og den retslige proces, hvis vi skal handle civiliseret og ikke som et kobbel hunde med rabies og i lynchstemning.