Fajr 02:28 | Shuruq 04:24 | Dhuhr 13:14 | Asr 17:45 | Maghrib 22:01 | Ishaa 23:48 (Mere...)

Terrorhandling mod muslimer i Danmark ved højlys dag

Skrevet af MPU, Medie- og Politikudvalg den .

Det Islamiske Trossamfund er blevet udsat for en terrorhandling ved højlys dag ved, at der blev kastet noget udefinerbart antændt materiale mod bygningen med formal at antænde en brand og gøre så meget skade som muligt. Ifølge brandvæsenet kunne dette have udviklet sig til en voldsom brand og antændt hele bygningen og tilhørende moske og dermed gjort andet end blod materiel skade ved at have ramt de små børn, der var i søndagsskole og de øvrige mennesker, der opholdt sig i bygningen. Dog takket være Allah og dernæst de frivillige fik de hurtigt slukket branden, men man kan kun gisne om, hvad der ellers kunne have sket.

Det er en dybt tragisk og sørgelig terrorhandling der nemt kunne have resulteret i tab af liv. Handlingen var formentlig politisk og religiøst motiveret og havde til formål at angribe en moske og muslimer, hvis eneste særtegn består i at de elsker deres Gud og tilbeder Ham deri.

Hvor tragisk det end er, så kommer det desværre ikke bag på os, da vi har råbt vagt i gevær mange gange. Vi har holdt konferencer om Islamofobi, og ved mange lejligheder har vi gjort opmærksomme på den stigende antipati og det had der eksisterer mod muslimer i Dk. Almindelige muslimer, der gør en indsats i deres samfund og blot gerne vil accepteres som værende ligeværdige borgere, der er anerkendt i dette samfund. Desværre grundet visse politikeres og dagblades højst stigmatiserende og direkte fordomsfulde måde at beskrive almindelige muslimer på, så er der ikke noget at sige til at almindelige borgere måtte begynde at være skeptiske og direkte hadfulde mos muslimer. Vi bebrejder ikke dem noget, for de er også blot ofre som vi er ofre, og vores religion lærer os at være barmhjertige og overbærende. Men folk, der bevidst antager islamofobiske standpunkter og graver grøfter dybere kan vi kun opfordre til at søge sandheden for at blive klogere.

Det er en dag hvor alle muslimer er blevet angrebet. Og det er en dag hvor danske borgere er blevet angrebet. Og det er desværre ikke overraskende for os trods at det er tragisk. Vore gravpladser er blevet vandaliseret og ødelagt, moskeer er der kastet molotovcocktails på og flere steder er der gjort hærværk og påsat brand og desværre er der en ond og uhyggelig eskalering hver gang og ingen ved, hvor denne ender.

Det store spørgsmål er hvad vores land vil gøre for at beskytte os som danske borgere. Hvilke tiltag kan vi forvente at der vil blive gjort for at forhindre at lignende tilfælde vil ske igen. Det kan i princippet finde sted i morgen et andet sted. Og hvor den end finder sted, så er det os alle der rammes

Tags: Påsat brand hos Islamisk Trossamfund 16-8-2015

Når du besøger www.wakf.com bliver der lagt cookies på din computer, tablet eller mobiltelefon. Vi bruger cookies til webanalyse og statistik, så vi kan se, hvordan brugerne anvender hjemmesiden. Formålet er løbende at kunne optimere, videreudvikle og forbedre hjemmesiden. Statistikken bliver udelukkende brugt til vores interne brug.
Læs mere... Ok Nej tak