Fajr 02:58 | Shuruq 04:49 | Dhuhr 13:17 | Asr 17:41 | Maghrib 21:43 | Ishaa 23:26 (Mere...)

Pressemeddelelse vedr. Københavns Kommunes charter

Skrevet af DIT, Medie- og Politikudvalg den .

Københavns Kommunes charter og vores begrundelse for afvisningen af denne nedenfor. Vi har især med Beskæftigelses- og Integrationsborgmesteren haft en god dialog om vores virke og kompetencer. Det efterlader virkeligheden ingen tvivl omkring. Grunden til at vi ikke kan binde os er beskrevet i nedenstående brev til Københavns Kommune.

-----------------

Danmark er et samfund, hvor tilliden individer imellem og til de forskellige institutioner i samfundet, er meget central. Vi er sågar blevet kåret som verdens mest tillidsfulde samfund, og vores velfærdssamfund er dybt afhængig af denne tillid. Som formuleret af Prof. og mangeårig forsker i tillid, Gert Tinggaard Svendsen:

’Vi er ikke kun tillidsfulde, fordi vi har et velfærdssystem - vi har også et velfærdssystem, fordi vi er tillidsfulde.’

I den sammenhæng er der flere der fra start var meget kritiske overfor ideen om et ’Charter’, der skal underskrives førend en dialog og muligt samarbejde kan finde sted. Ikke mindst når pågældende charter skulle bygge på demokratiske værdier og menneskerettigheder. Alle er opmærksomme på vor tids særlige udfordringer, men disse bør aldrig lade vores grundlæggende principper blive gradbøjet.

Som borgere og institutioner i en pluralistisk retsstat er målet altid dialog og gensidig respekt for alle, men dialog og respekt står på tillidens brede skuldre. Derfor ønsker vi at skabe opmærksomhed om, hvorvidt vi bevæger os i skridt mod en mistænkeliggørelse af civilsamfundet, hvor en pseudo-undtagelsestilstand fordrer, at tillidsafkrævning er nødvendig, og hvor det ikke er en selvfølge, at grundloven og den Europæiske Menneskerettighedskonvention er tilstrækkelige som grundlag.

Et krav om at bekræfte det selvfølgelige – en overholdelse af grundloven og EMRK – strider endvidere imod princippet om uskyldsformodning, som specifikt er sikret i både FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU Charteret. Princippet om uskyldsformodning må derfor anses for en del af dansk ret.

Ydermere er proportionalitetsprincippet også vigtigt at have for øje, da der for ingen af de parter, der indgår i samarbejdet, er konkret begrundet mistanke om udførelse af handlinger, der modsætter sig Københavns kommunes ’Charter for demokratiske værdier’.
Det skal hertil nævnes, at det skaber dyb forundring, at man har valgt at gå videre med ideen om et charter efter Københavns kommune har valgt at inddrage forskellige civilsamfundsaktører i ’civilsamfundsgruppen’ til flere positive møder i løbet af foråret 2015, hvor alle var imod ideen undtagen selve ophavsmanden. Til samtlige møder hvor ideen blev foreslået var alle aktive deltagere imod forslaget grundet de principielle årsager om inklusion, åbenhed og tillid.

Det Islamiske Trossamfund ser det derfor som en forpligtelse at gøre Københavns Kommune opmærksom på de både juridiske, men også principielle demokratiske og menneskeretslige aspekter et sådan charter modstrider.

Når du besøger www.wakf.com bliver der lagt cookies på din computer, tablet eller mobiltelefon. Vi bruger cookies til webanalyse og statistik, så vi kan se, hvordan brugerne anvender hjemmesiden. Formålet er løbende at kunne optimere, videreudvikle og forbedre hjemmesiden. Statistikken bliver udelukkende brugt til vores interne brug.
Læs mere... Ok Nej tak