Fajr 02:28 | Shuruq 04:24 | Dhuhr 13:14 | Asr 17:45 | Maghrib 22:01 | Ishaa 23:48 (Mere...)

Profet tegninger: Kort om sagen - Hvad gik der galt!

Skrevet af Bilal Assaad den .

Det er i dag tirsdag d. 28. februar. Som vi kan se, er verden stadig optaget af sagen om Jyllands-Postens karikaturtegninger. Utvivlsomt vil forholdene vare ved et stykke tid endnu og give anledning til en del nye spørgsmål, navnlig i Danmark. Vi vil gøre endnu et forsøg på at række ud til læserne af dette nyhedsbrev.

 

Flere og flere er begyndt at kræve en grundig undersøgelse af hele sagens forløb. Og da dens alvor er kommet bag på så mange danskere, ser vi det som en

pligt, at oplyse om sagens gang, som vi har oplevet den og med de informationer vi nu engang besidder. Til at starte med, vil vi gerne introducere os selv: Vi er en gruppe muslimske borgere i det danske samfund, som har det tilfælles, at vi gerne vil dyrke vores religion Islam, på samme vilkår som andre trosretninger i dette land, uden nogen former for særbehandling.

 Desuden repræsenterer vi i denne artikel, den meget omdiskuterede delegation til Mellemøsten. Og i den anledning, vil vi gerne bruge denne chance til at give et modspil til mediernes behandling af hele forløbet og vores rolle i den.

 Som nye borgere i dette samfund, må vi huske på, at Danmark igennem flere århundrede har udviklet sig til det samfund det er i dag, takket være principper som ytringsfriheden og ikke mindst religionsfriheden. Og i forlængelse af dette, vil vi gøre opmærksom på, at vi udmærket er klar over, hvad disse begreber betyder for hele essensen af et demokratisk samfund. Man skal blot huske på at disse grundsætninger på ingenlunde strider med vores tro, Islam. Tværtimod er disse principper grunden til at mange af os har valgt at leve i dette land, da de samme principper desværre ikke gør sig gældende i de fleste muslimske lande.

 Set i lyset af det føler vi, at vi er nødt til at frembringe vores version af sagens udvikling. På denne måde håber vi at vi kan være med til, at komme frem til en forståelse af hvad der egentlig gik galt og ikke mindst at nå frem til en løsning på konflikten.

 Som vi ser det, har Danmark fra midten af firserne og frem til midten af halvfemserne oplevet en større tilstrømning af folk med muslimsk baggrund. De er blandt andet kommet fra krigshærgede lande så som Libanon, Irak, Bosnien og Somalia m.fl.

 I flere år har velfærdsstaten Danmark taget imod disse tusinder af desperate mennesker på en civiliserede og anstændig måde. Vi mener dog, at det har knebet med forståelsen for, at mange af disse folk har valgt at følge deres tro og kultur, på en meget synlig måde i forhold til hvad man er vant til i Danmark.

 Dette bringer os videre til begrebet xenofobi, som i korthed betyder frygten for det fremmede.

 Xenofobi er, alt efter hvad de kloge hoveder siger, et almindeligt socialt fænomen. Vi er overbeviste om, at frygten for det fremmede er naturlig, især hvis den samtidig er omklamrede af en masse fordomme.

 Det triste er, når visse højtstående politiske kræfter, udnytter denne frygt til at fremme deres egen politiske position og helt uden hensyn, vedtager strenge og til dels ydmygende love, som primært har til hensigt at ramme indvandrere med muslimsk baggrund.

 Gennem de senere år er ydmygelserne taget til, via utallige nedladende og racistiske udsagn fra fremtrædende politikere. Disse udsagn har flere gange fået lov til at blive forbigået helt ubemærket af blandt andet deres egne kollegaer i Folketinget og ikke mindst af medierne.

 Man skulle næsten tro at der er gået mode i at tilsmudse muslimer. Dråben der fik bægret til at flyde over, var netop de omdiskuteret tegninger. Vi ved alle, hvordan situationen derefter eskalerede sig så voldsomt, at den simpelthen voksede os alle ude af hænderne.

 I første omgang vil vi skrue tiden tilbage til oktober/november 2005, umiddelbart efter, at Jyllands Posten havde trykt karikatur-tegningerne:

  1. Posten offentliggjorde tegningerne af profeten Muhammad, forsøgte muslimernes religiøse rådgivere, at nedtone reaktionerne. Men vreden hos menige muslimer, primært de unge, lod sig ikke dæmpe.
  2. De religiøse vejledere indså, at hvis de blot lod sagen ligge, så ville de risikere en tragedie i Danmark på størrelse med mordet på Theo van Gogh i Holland.
  3. De 27 foreninger havde følgende dannet et udvalg, der havde til formål at følge op på sagen, samt at udvikle en handlingsplan, der skulle munde ud i en løsning på problemet.
  4. -posten, Flemming Rose i håb om at avisen ville være med til at dække dette.
  5. Samtidig havde vi sendt et brev med ønsket om dialog til kulturminister Brian Mikkelsen, uden at få et svar. Desværre måtte vi konstatere at reaktionen fra både Jyllandsposten og myndighedernes side var meget begrænsede, for ikke at sige manglende.
  6. Da det gik op for os, at der ikke var noget hjælp at hente her i landet, besluttede vi os at bringe sagen videre til udlandet, herunder Egypten.

Vi er klar over at der har været en del forvirring omkring hvad der egentlig forgik på denne rejse. Derfor vil vi i de følgende linier forsøge at kaste lys over sagen. Vi har valgt at fremlægge processen ved at opstille nogle af de spørgsmål, som muligvis mange står inde med og dernæst forsøge af svare på dem.

Når du besøger www.wakf.com bliver der lagt cookies på din computer, tablet eller mobiltelefon. Vi bruger cookies til webanalyse og statistik, så vi kan se, hvordan brugerne anvender hjemmesiden. Formålet er løbende at kunne optimere, videreudvikle og forbedre hjemmesiden. Statistikken bliver udelukkende brugt til vores interne brug.
Læs mere... Ok Nej tak