Fajr 06:32 | Shuruq 08:25 | Dhuhr 12:21 | Asr 13:55 | Maghrib 16:15 | Ishaa 18:02 (Mere...)

Det Islamiske Trossamfunds vision (syn) omkring: Det politiske bidrag af muslimske minoritet

I de sidste to årtier, har Europa været vidne til en meget positiv udvikling vedrørende situationen af udlænding i alle aspekter, især dem der har en islamisk baggrund. Dette kan forklares som følgende.

Det Islamiske Trossamfunds vision (syn) omkring
 Det politiske bidrag af muslimske minoritet 

Dette studium er præsenteret til enhver engageret muslim i Danmark. 

En muslim, der ved at den rigtige Islamiske identitet står for positivitet og optimisme.

Dette fordrer os til at kommunikere, ikke isolere.

At have en bred vision og fjerne snæversynethed.

Simpelthen fordi Islam er for enhver, for alle steder og tider.

Og helt afgjort fordi Islam giver os svarene og fordi i Islam finder vi løsningerne.

Vi lever for Guds (Allah) skyld, men vi lever også med andre.

Danmark er et godt, fredfyldt demokratisk land.

Den danske befolkning er på 5,3 mio.

Der er 10 politiske partier.

Den Muslimske Nation er på 1,2 mia..

De lever i 56 lande.

Ingen af dem har et rigtigt demokratisk system!!!.

 

 

 Introduktion

I de sidste to årtier, har Europa været vidne til en meget positiv udvikling vedrørende situationen af udlænding i alle aspekter, især dem der har en  islamisk baggrund. Dette kan forklares som følgende:

  • Europæer: De forskellige kredse er blevet mere velkendt under begrebet: multi-etnisk- eller multi-kulturelt samfund. Begrebet blev forklaret og brugt både individuelt og kollektivt af alle partier såsom politikere, tjeneste-mænd, akademikere, politiet osv.  Ingen tvivl at det kun er begyndelsen.
  • Indvandrere: Indvandrere har genoprettet deres balance efter en periode med at tilpasning til det nye miljø.  De er blevet mere modne og praktiske i at løse deres problemer og at få dækket deres behov. Iblandt dem har der været nogle som har vist opmærksomhed, frisindethed, og konsistens til at søge de passende  løsninger.
  • Islam og Politik: Islam er en vejledning til livet. Vi ved også at den vestlige sekularisme, som går på adskillelse af kirke og stat fra hinanden, har udviklet sig under meget enestående omstændigheder. Dette gælder ikke for Islam, som er en  Deen  eller et fuldstændigt system, som inkluderer politik. For visse årsager, er dette ejendommelige islamiske fænomen blevet introduceret til europæerne på en negativ måde, i form af begrebet:  fundamentalisme.
  • Religion og minoriteter: Uvidenhed omkring historien om det guddommelige budskab - Jødedommen, Kristendommen, og Islam - har resulteret i mange uheldige misforståelser. Alle de tre religioner startede med en enkel mand nemlig Guds profet, som en gruppe af tilhængere  minoritet  troede på. Abraham for eksempel, var alene i Irak under Nimrod’s diktatur. Moses, sammen med Israelitterne led af Pharos undertrykkelse af dem i Egypten. Et andet velkendt eksempel er konfrontationen af Jesus og hans disciple i Palæstina med ateismen repræsenteret i den koloniale romerske magt. Til sidst er det Profet Mohammed (pbuh), som var forfulgt og plaget, sammen med hans følgere, af eliten af hans egen stamme Qureish i Mekka.

Med andre ord, er der ingen grund til at forestille sig, at det er hårdt for en muslim i at leve i Vesten.  Faktisk, skulle man forvente det modsatte, idet en Demokratisk atmosfære skulle garantere valg- og ytringsfrihed til hver enkelt borgere.

 

Politik på forskellige måder

Hvis en gruppe af engageret muslimer har set nødvendigheden i at begive sig til politik, og de følte sig kvalificeret til at tage sagen alvorligt, så er det vigtigt at definere og gennemgå alle de mulige midler inden for den politiske objektiv måde vælge en eller flere af disse midler uden at gå i detaljer om fordelene og ulemperne hvad angår dette emne. Dette bør gøres før en detaljeret undersøgelse detaljeret undersøgelse af de retningslinier og forholdsregler af at udøve politik i en verdslig og demokratisk stat.

 

  1. Medlemskab af et parti: Nogle muslimer vil måske foretrække at tilslutte sig et af de allerede eksisterende offentlige partier, som kan imødekomme deres (muslimers) evner og aspirationer. Problemet opstår først om hvordan kan man overbevise flertallet til at stemme på det  bestemte  parti, for at nå vores mål.  
  2. Oprettelse af et nyt parti: Hvis man ikke er overbevist om eller tilfreds med det, allerede eksisterende partier, skal man tænke på at danne sit eget parti. Sætte en dagsorden op og være forberedt på andre relevante sager. I det øjblik man vælger fra vil man med stor sikkerhed komme til miste sympati og støtte fra andre partier.
  3. Lobby: Det vil snarere være mere praktisk, i visse situationer, at favorisere lobbyisme. Naturligvis har man brug for en speciel teknik i den henseende. Spørgsmålet er så, har muslimerne i Skandinavien både råd og den nødvendige kapacitet til at gøre dette? 
  4. Uafhængig deltagelse: På trods af det brede margen af fleksibilitet, som er givet til muslimske kandidater samt lejligheden og muligheden for at kunne overholde og følge deres religiøse reglementer mere præcist, kan stemmerne risikere at blive spredt iblandt så mange kandidater, som derefter kan medføre et stort tab i det endelige valgresultat.
  5. Islamisk råd eller et rådgivende organ: Denne fremgangsmåde kan man sagtens kalde for en sikker politik. For når vi adskiller den politiske dags- orden af hele landet fra muslimernes begrænsede behov, sparer vi en del anstrengelse, som bliver brugt på at føre kampagne og andre tilknyttet aktiviteter.

 

Muslimer forbliver neutrale som en blok eller gruppe, der kæmper for at opnå nogle interesser og forlange flere rettigheder. I mellemtiden, vil enhver muslim have den frihed at støtte en af politisk partier som mens at leve op til hans/hendes forventninger.

 

Kendetegn af islamisk politik

Selvom det er svært at dække et stort område, vil det næste være en kort beskrivelse:

  • Islam og politik bør tages som en integreret og hel pakke. Lovgivning i ethvert land er ikke andet end en refleksion af den tro og værdier som det overvældende flertal har.  Det er uretfærdigt  at ignorere eller fordreje  billedet af den  islamiske politik ved at lade muslimerne betale  prisen for misforståelser, fordomme, og had af andre?
  • Det politiske liv i Islam bør ikke sammenlignes med hverken  Theokrati  eller  fundamentalisme.  Dennes særlige fundamenter, mekanismer og formål  skal blive identificeret.
  • Politik i Islam er en alvorlig sag som antyder kærlighed og underkastelse til Gud. Derfor bør top-  og  ledende  figurer  være fromme og have kendskab til Shariah  “Den islamiske doktrin” i tillæg til den nødvendige professionalisme og kompetence.
  • Normalt tager politik sig af nationale interesser eller et fælles sag, som vedrører nationen. Derfor, er massernes (flertal) indblanding, rådgivning, og/eller godkendelse obligatorisk som kaldes Shûrâ. Med andre ord, ingen enkelt leder eller politisk parti har retten til at bestemme på vegne af hele nationen, medmindre dette er blevet accepteret ved en afstemning.
  • I en verdslig stat, hvad enten muslimerne er i flertal eller i mindretal, bør der være adgang til det politiske liv. Dog bør det islamiske regler overholdes meget nøje. Svar  og løsninger er  udarbejdet trinvis, svarende til den relevante situation. Igen dette er kaldt en fatwa eller udledning af dom.
  • Engageret muslimske politiker har på ingen måde ansvar for den eksisterende lovgivning som modsætter sig den islamiske lov.
  • Når almindelige muslimske indvandrere  stemmer på en bestemt politisk begivenhed, så er de netop interesseret i at varetage deres interesser, som så kan blive opnået og de eventuelle skader bliver forebygget. Det har intet med kandidats bestemte ideologi, filosofi eller baggrund. Ej hellers den politiske linie, som bliver ført, uanset om det er islamisk eller ateistisk.
  • Generelt set, så er indsatsen inden for det kommunale embede mere praktisk og passende for muslimer end på det lovgivningsmæssig plan.
  • Ifølge flertallet af de muslimske lærde, Ulamâ (videnskabsmænd), så er det bedre at holde sig væk fra det politiske arbejde, hvis det kan resultere i en intern konflikt og splid i det muslimske samfund. Dette er, uden tvivl det mindste hæslige. Enhed og harmoni iblandt muslimer er en  bestemt  og uerstattelig forpligtelse mens det at opnå et politisk mål kan  kun, mere eller mindre, være en  sandsynlig.

 

Konklusion

Det Islamiske Trossamfund har altid prøvet at fremhæve vigtigheden af at engagere sig i det politiske miljø i  Danmark for de herboende muslimer. Alle tilgængelige midler blev brugt hertil, og der blev aldeles ikke sparet herpå. Vi har også været meget interesseret i at kommunikere og koordinere med andre muslimske enkeltpersoner og organisationer. Alligevel har ideen om et: 

Uafhængigt rådgivende organ

været betroet som værende det bedste valg. Det er vigtigt at erindre alle muslimerne om, at vi skal være opmærksomme på de tilgængelige rettigheder, som er sikret af Grundloven, således vi kan finde den bedste vej til at gøre brug af dem. Ved at gennemgå det Muslimske samfund gennem de sidste 30 år, finder vi ikke et eneste stykke skrevet lovgivning til deres fordel. End ikke retten til at få tilladelse til fredagsbøn. Og det selvom, at det er kendt blandt alle Muslimer, at fredagsbønnen er en nødvendig pligt. De ting der er opnået med hensyn til at bære tørklæde på jobbet, børnenes mad i skoler og børnehaver osv… blev opnået med direkte forhandlinger med offentligt ansatte medarbejdere og ikke politikere.  Det var her, at alle love og regler blev retfærdigt fortolket. Faktisk er vi så optaget af at kende vores rettigheder, men vi er ikke særlig bekymret om at kende og udføre vores pligter!!!

Det kan være meget tiltrækkende for nogle indvandrere til hurtigt at engagere sig politisk. Der er dog nogle ubesvarede spørgsmål:

 Er vi i virkeligheden kvalificeret til at gå ind i den politiske debat? 

 Har vi lavet vores lektie? Er vi velforberedt?