Fajr 02:26 | Shuruq 04:23 | Dhuhr 13:13 | Asr 17:45 | Maghrib 22:01 | Ishaa 23:47 (Mere...)

Når døde angribes og gravpladser ødelægges

Skrevet af KS den .

Idyllen er ikke til at tage fejl af på Korsløkke Kirkegård i Odense med nyslåede græsplaner, rene og ryddede grusveje samt buske, der er sirligt og fint beskårede. Og dog er noget anderledes denne lørdag formiddag, hvor den kunstigt konstruerede idyl er slået i tusind stykker ligesom de danske muslimers grave i den del af kirkegården.

To ældre mennesker med iransk baggrund ser med stor sorg ned på deres afdøde pårørendes grav. Den store sorte marmorsten, hvorpå den afdødes navn – må Allah have barmhjertighed med denne og alle de andre – er påskrevet med guldskrift, er slået brutalt i stykker og ligger fragmenteret. Trods denne fragmentering er stykkerne så store, at de skal være to for at kunne bære den tilbage til bilen i håb om, at de kan klinke noget af den sammen og måske reparere den. ”Hvorfor gjorde de det mod os, vi forstår det ikke? Hvad har vi gjort for at fortjene sådan en behandling?”. Sorgen og vreden lyser ud af deres øjne, og tanker som disse deler vi alle med dem. Og selvom de måske lykkes af klinke denne gravsten sammen, så er det ikke sikkert, at hjerterne af de pårørende og de efterladte og det muslimske samfund kan klinkes sammen lige så let.  

Når politiet diverse steder kan udtale sig om sådanne og lignende episoder og sige, at det blot er drengestreger, står man forbløffet og såret tilbage. Stort set alle de danske muslimers grave, det kunne gå ud over, er det gået ud over. Alt fra stenplader, granitstøtter, store massive sten er slået i flere stykker, og selv en uge efter episoden efterlader de et utvetydigt indtryk af en systematisk adfærd, hvor målet var at slå alle gravstene i stykker. Signalværdien er stærk og ikke til at tage fejl af: muslimer vi vil ikke have jer hverken gående på vore gader eller liggende i vores kirkegårde. I er uønskede både levende og døde!  

Oftest når der begås hadforbrydelser og overgreb mod minoriteter, så er det typiske mønster, at der initialt i offentligheden sker en gradvis rykning af de grænser for, hvad der anses for at være i orden at sige. Tonen skærpes og bliver grovere og mange løber med i et forsøg på at overbyde de andre i den billige og skånselsløse jagt på flere stemmer, views, delinger eller likes i et kapløb, der er ødelæggende for den sociale lim, der binder samfundet sammen. Dernæst er fundamentet lagt for, at den jævne befolkning kan begynde med tilråb og verbale overfusninger. Kort tid derefter kommer de fysiske overgreb og angreb på enkeltindivider. Ikke længe derfra kommer den materielle skade og angreb på civilinstitutioner med det formål at ramme flest muligt. Gennem tiden har der eksisteret et uskrevet kodeks om, at man lader gravpladser og de døde være uden for konflikten. De er – trods alt – døde og kan ikke svare for sig eller reagere tilbage. I Danmark er vi nået til dette næstsidste punkt i den optrapningsskala, der uvægerligt vil ende med drab på levende mennesker. Det er nær ved det ultimative udtryk for had at angribe de døde, da man derved ikke engang ville lade de, som er gået bort fra denne verden, få den sidste ro.

Man siger, at de politiske holdninger bør holdes uden for gravpladsen og dens beboere, men med den farlige spiral af hændelser er det ikke længere muligt, da man har ønsket at angribe de døde med denne handling og dermed involveret dem.  

De døde kan ikke pludselig rejse sig og forsvare deres grave eller dem selv, hvorfor de levende må rejse sig op fra deres dødslignende tilstand og atter være rigtigt levende for at beskytte, ikke blot disses grave, men beskytte den menneskehed, som folk lige så stille for øjnene af os alle er i færd med at ituslå i mange tusinde fragmenter. Hvis ikke dette sker, kan vi lige så godt lægge os i graven ved siden af vore afdøde.

Hvis man gerne vil grave efter sandheden fortsat og er i tvivl, kan man starte med kirkegårdens grave, det hele står bøjet i neonlys og er ikke til at tage fejl af. Selv ikke for de døde.  

Må Allah have Rahmah med alle de døde og give dem alle Jannah og lade deres grave være en forhave til Paradisets haver, og må Han styrke os til at tage initiativ til at blive vækket til live igen og komme tættere på Ham.

Når du besøger www.wakf.com bliver der lagt cookies på din computer, tablet eller mobiltelefon. Vi bruger cookies til webanalyse og statistik, så vi kan se, hvordan brugerne anvender hjemmesiden. Formålet er løbende at kunne optimere, videreudvikle og forbedre hjemmesiden. Statistikken bliver udelukkende brugt til vores interne brug.
Læs mere... Ok Nej tak