Fajr 06:00 | Shuruq 07:51 | Dhuhr 11:56 | Asr 13:38 | Maghrib 16:00 | Ishaa 17:45 (Mere...)

Udenrigsministeren på diktat fra Pentagon

Skrevet af Imran Shah, Talsmand For DIT den .

De danske politikeres selvstændige beslutningstagen i udenrigspolitiske spørgsmål er lige så vægtig som et af de snefnug, der vil falde ned over Danmark den kommende vinter.


 Med andre ord - der eksisterer absolut ingen selvstændig stillingstagen fra Udenrigsministeren på spørgsmålet om Israel andet end kreativiteten i det tavse forsvar overfor besættelsen af Palæstina og den fortsatte likvidering af en valgt regering i Gaza og Palæstina generelt. Demokratiet blev suspenderet af Madrid-kvartetten bestående af USA, FN, EU, og Rusland i 2006, fordi valgresultatet ikke passede Israels vestlige allierede og som gave herfor, fik myndighederne i Palæstina smidt i økonomiske sanktioner, som mildt sagt forkrøbler den palæstinensiske økonomi - alt imens produkter dyrket på palæstinensisk jord besat af israelere og opdyrket af palæstinensere som slavearbejdere rask hen bliver solgt i hele EU uden den mindste panderynke. Fra den danske regerings side køber man tilmed våbendele af Israel, som med Forsvarsministerens analogi, kan sammenlignes med c-vitaminer.

 I det store hele lader det til at den seneste udmelding fra Udenrigsministeren, lader hånt om, at Gaza er verdens største fængsel og at Israel har ret til,
 at besætte, bosætte og blokere ikke bare dette efterhånden lille stykke land men også resten af Palæstina med alt hvad det israelske militære isenkram kan trække. Udenrigsministeren udtaler, "Vi anerkender Israels ret til at forsvare sig selv.", men hvad med palæstinensernes ret til at forsvare sig. Lad os kigge lidt på hvem der er bedst til at forsvare sig. Siden 29. september 2000 optil 31. august 2012 er der dræbt 6.617 palæstinensere og 1.097 israelere kilde B'Tselem. Udenrigsminsterens udmelding kan virke ret ensidig og vælger klart side i denne frygtelige konflikt. Det interessante sker først når vi kobler Udenrigsministerens udtalelse sammen med en talsmand fra Pentagon hvor, oberstløjtnant Stephen Warren udtaler, "Vi står ved vores israelske partnere i deres ret til at forsvare sig selv imod terrorisme." Når de siger hop, så spørger vi hvor højt imens halen logrer løs i forventning om den næste ordre. Dette statement er vist en udmærket beskrivelse af, i hvilken kurv Udenrigsministeren har valgt at lægge sine æg i og hvor langt den danske udenrigspolitik er villig til at gå, når det gælder Israel. Er dette udtryk for en blåstempling af den nyere fortolkning af apartheidpolitikken? I den grad! 
 

Af: Det Islamiske Trossamfund / 17 November 2012 1:25

 

Når du besøger www.wakf.com bliver der lagt cookies på din computer, tablet eller mobiltelefon. Vi bruger cookies til webanalyse og statistik, så vi kan se, hvordan brugerne anvender hjemmesiden. Formålet er løbende at kunne optimere, videreudvikle og forbedre hjemmesiden. Statistikken bliver udelukkende brugt til vores interne brug.
Læs mere... Ok Nej tak