Fajr 02:56 | Shuruq 04:47 | Dhuhr 13:17 | Asr 17:42 | Maghrib 21:44 | Ishaa 23:27 (Mere...)

Pressemeddelelse vedr. angreb på Krudttønden og synagogen

Skrevet af DIT, Det Islamiske Trossamfund den .

Angrebet på Krudttønden og synagogen i går og i nat trækker dybe spor i vores samfund. Et angreb der på tragisk vis har kostet to civile personers liv, såret flere politifolk og efterladt en befolkning i sorg. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at et liv tabt er et liv for meget. Vores dybeste kondolencer går til de afdødes familier.

 I en tid som denne opfordrer vi, i Det Islamiske Trossamfund, politikerne til ikke at så splittelse i den danske befolkning. Vi når ingen veje, når vi mistænker, stigmatiserer og lægger hinanden for had. Vi når langt, når vi står sammen. Det vil klæde politikerne at vise deres solidaritet med alle herunder den muslimske befolkning, der uden tvivl vil blive de næste ofre. Vi opfordrer samtidig myndighederne til at tage de nødvendige skridt, så ikke flere såres eller mister livet ved eventuelle hævntogter.

I kølvandet på Charlie Hebdo-episoden efterlyste Det Islamiske Trossamfund åbent en offentlig og reel analyse af de tilgrundliggende mekanismer bag angrebet for, at vi kunne komme videre. Tiden til at udvise seriøsitet er stadig til stede, og det efterlyses fortsat.

Til de danske muslimer skal siges: Lev jeres liv som I plejer, men vær opmærksomme på jeres omgivelser. Tag kontakt til myndighederne og bed dem om ekstra beskyttelse, hvis I føler jer usikre. Udvis fortsat jeres venlighed og jeres gode manerer som Profeten Muhammad (må Guds fred og Velsignelser være med ham) har vist os og hele menneskeheden.    

Når du besøger www.wakf.com bliver der lagt cookies på din computer, tablet eller mobiltelefon. Vi bruger cookies til webanalyse og statistik, så vi kan se, hvordan brugerne anvender hjemmesiden. Formålet er løbende at kunne optimere, videreudvikle og forbedre hjemmesiden. Statistikken bliver udelukkende brugt til vores interne brug.
Læs mere... Ok Nej tak